Din indkøbskurv er tom.

Stram op med den lille bold

Torsdag d. 16 april 2009 af Lotte Paarup
Stram op med den lille bold

Først faldt vi for (og somme tider over) den store træningsbold, og nu indtager den lille redondobold både motionscentre, genoptræningscentre og stuer med hastig fart. Den handy bold vinder manges hjerter, fordi den er praktisk, effektiv og sjov på samme tid – og så er den genial til brug for al slags funktionel træning, da den giver mulighed for at arbejde med kroppens balance og stabilitet i alle øvelser. Og netop de to elementer er basale for at udvikle sunde, harmoniske og funktionelle muskler, der kan holde maven pænt på plads og holdningen rank.

Populært sagt har bolden sit eget hemmelige sprog. Når den fx placeres under ryggen eller mellem benene, vækkes kroppens svage og sløve muskler, og de får lyst til at være med. Det betyder, at du helt automatisk får vækket flere muskler i hver øvelse, og det gør træningen meget virksom og effektiv i forhold til øvelser uden bold.


Prøv bare de 6 øvelser her, og nå dine mål i rekordfart.

Tak til Iform for lån af artikel