Beskrivelse
Pilates Reformer er øvelser udført i den originale og mest kendte af Pilates maskinerne.
Uddannelsen har til formål at kvalificere dig til at kunne anvende og instruere en person, et hold - og en meget bred målgruppe, i at få det fulde udbytte ud af deres Pilates Reformer træning.
Pilates Reformer uddannelsen giver dig en meget grundig og bred uddannelse i Pilates Reformer træning.
I samarbejde med Balanced Body har vi siden 2007 afholdt Pilates uddannelser.
3 moduler, i alt 53 timer (200 timer i alt)
Uddannelsen er delt op i tre moduler, som tages i sammenhæng, men med tid mellem modulerne, så du kan øve dig mellem hvert modul.
Første modul giver dig et solidt fagligt og praktisk fundament. Herefter kan du begynde at arbejde videre med Reformeren i egen praksis og træne det lærte frem mod de efterfølgende moduler, som bygger videre på fundamentet og gradvist udvider din forståelse, dit øvelsesrepertoire og dine undervisningskompetencer.
Efter deltagelse på alle tre moduler er der mulighed for international certificering. Det totale timeantal for uddannelsen for at blive certificereret "Balanced Body Reformer Instructor" er 200 timer.
Lidt om vores filosofi
- Vi arbejder med udgangspunkt i det naturlige og optimale åndedræt som første prioritet og som "coach" for optimal funktionel bevægelse.
- Vi arbejder meget med mobilitet før stabilitet, hvilket tilsammen udmønter sig i funktionel dynamisk stabilitet.
- Vi arbejder med afspænding før opspænding, hvilket giver kroppen mulighed for at opbygge en funktionel styrke og stabilitet.
- Vi arbejder med hensigt på at skabe balance i både skelet, muskel og nervesystemet.
- Vi "taler" til knoglerne, så følger musklerne med.
- Vi arbejder meget kreativt med alle øvelser, og lægger stor vægt på muligheden for graduering og modificering af den enkelte øvelse.
- Vi arbejder ikke med såkaldte "facitlister", men med muligheder og variationer, der fx kan ændre fokus og dermed effekten af en øvelse.
- Målet er at lære deltageren at jonglere med materialet, så man bliver i stand til at plukke ud lige præcis efter behov - og dermed være i stand til at tilpasse niveauet og behovet for målgruppen.
- Vi gør vores bedste for at uddanne instruktører, som er i stand til at observere, tænke og handle på egen hånd - og vi er altid åbne og fleksible overfor nye og andre måder at tænke på.
Sådan adskiller vores uddannelse sig...
Hør Lotte Paarup forklare, hvordan vores uddannelse adskiller sig fra øvrige uddannelser.
Up-to-date og undervisning fra de bedste
Uddannelsen bygger på den nyeste udvikling indenfor Pilates og bevægelse generelt, samt måden at arbejde med åndedræt og muskelspænding på.
Åndedrættet er omdrejningspunktet. Dette koblet til at blive ekspert i at analysere, forstå og guide bevægelse, giver en unik, levende og pædagogisk undervisning, der let tilpasser sig den enkeltes niveau og behov.
Meget Pilates fokuserer overdrevent på spænding i bækkenbund og mavemuskler, hvilket desværre ødelægger den gode bevægelse. Denne metode hører desuden fortiden til, når vi lytter til det, vi ved om kropp og bevægelse idag.
Vi fokuserer i stedet på det naturlige og optimale åndedræt - og på hvordan alle kropsdele arbejder naturligt og funktionelt sammen.
Vi integrerer den nyeste viden indenfor fascia og bindevævsområdet, som er en naturlig del af det vi gør.
Vi underviser også med hænderne. Via vores fysioterapeutiske arbejde lærer vi dig teknikker til at bruge dine hænder i undervsiningen. Dette kan gøre en kæmpe forskel for deltageren, at blive guidet til hvor bevægelsen skal ske.
Et unikt redskab
Reformeren giver mulighed for at træne hele kroppen fra top til tå - også arme og ben. Øvelserne spænder meget bredt og kan anvendes på ethvert niveau - lige fra genoptræning til mere kraftfuld og sportsspecifik træning.
Reformeren anvendes verden over af både fysioterapeuter og topidrætsfolk. Reformeren kan noget, som intet andet redskab kan.
Reformeren er et genialt redskab til terapeutisk træning, da mobilitet, stabilitet og bevægelsessekvenser kan trænes til den mindste detalje. Dette opnås ved hjælp af det unikke kabel og glidesystem med den justerbare modstand, som Reformeren er i besiddelse af. Nogle gange bruges modstanden som en udfordring og andre gange som en støtte.
Læs meget mere om Reformer Pilates på www.reformerpilates.dk
Se forskellige videoklip med Reformeren - og få en ide om hvordan vi arbejder her
Læs interview om Reformer træning kombineret med behandling
Læs interview med CoreBalance, et Reformer Pilates studie, drevet af fysioterapeut Marianne Grønbæk
Læs artikel skrevet af Lisbeth Bundgaard (underviser også på uddannelsen)
I videoklippene her kan du også lære mere overordnet om vores måde at tænke og arbejde på
Det naturlige og optimale åndedræt
Vi adskiller os fra andre Pilates uddannelser på forskellige områder, bla.a. ved anvendelsen af åndedrættet. Den største forskel på det vi gør, er at vi arbejder med det naturlige og optimale åndedræt, frem for den traditionelle Pilates vejrtrækning. Dertil kommer måden vi arbejder med bevægelse og opspænding af muskulaturen, hvor vi fokuserer på bevægelsen, knoglebevægelserne og åndedrættet, da dette tilsammen guider en naturlig opspænding af den rette muskulatur, koblet til en given bevægelse/øvelse.
På åndedrættet.nu kan du læse en masse om det naturlige åndedræt.
Det fulde øvelsesrepertoire
Uddannelsen bygger på det fulde øvelsesrepertoire indenfor brug af Reformeren som redskab. Øvelsesrepertoiret er meget bredt og med øvelser på alle niveauer. Der er øvelser for hele kroppen, fra fødderne til armene. Der arbejdes også kreativt med øvelserne og Reformeren, da denne giver uendelige muligheder for tilpasning af en øvelse.
Uddannelsen bygger på et miks af Pilates Reformer øvelser, som Joseph Pilates lavede dem, krydret med den moderne form for Reformer Pilates, som vi kender den i dag. Også undervisernes baggrund som fysioterapeuter sætter sit tydelige præg på uddannelsen.
Stor vægt på praksis
I uddannelsesforløbet lægges der stor vægt på den praktiske forståelse for øvelserne - både på egen krop, men også evnen til at formidle og anvende disse på rette niveau, til forskellige kropstyper og skavanker. Der vil altså blive gennemgået modifikationer og tilpasninger af alle øvelser - samt evnen og øjet for at anvende disse bliver trænet.
Alle øvelser undervises med fokus på evnen til formidling og kommunikation samt brug af billedsprog. Derfor består uddannelsen også at undervisningsopgaver, hvor du som deltager bliver trænet i den praktiske formidling af øvelserne. I denne proces indgår supervision og guidning af underviserne.
Reformeren åbner mange muligheder for at skifte fokus og formål i en øvelse, hvilket vi arbejder rigtig meget med i praksis.
Mulighed for selvtræning, observation og øve-undervisning
Undervejs i uddannelsen er det vigtigt at du arbejder med det du lærer i praksis. Hvis du mangler et sted at selvtræne, observere og måske øve dig i at undervise små Reformer-hold, har vi en aftale med House of Pilates Charlottenlund (HoP), som gerne vil hjælpe dig med at få det til at ske. Ejeren, Lotta Steuch, har selv taget vores Reformer-uddannelse samt Pre-Pilates, Matwork-uddannelsen og et hav af vores andre kurser og workshops. Skriv til lotta@houseofpilates.dk for mere info.
Forudsætning for deltagelse
Adgangskrav - Pre-Pilates eller Pilates Matwork
For at deltage på Reformer uddannelsen skal du enten:
- have gennemført en Pilates Matwork uddannelse
- eller have gennemført vores Pre-Pilates kursus
Har du ikke en Pilates Matwork uddannelse, er Pre-Pilates altså et adgangskrav til Reformer uddannelsen.
På Pre-Pilates lærer du de grundlæggende principper i Pilates-systemet og får det faglige fundament, som Reformer uddannelsen bygger videre på.
Det gælder også, selvom du allerede underviser i andre bevægelsesformer eller træningsmetoder. Erfaring fra andre områder erstatter ikke Pre-Pilates eller en Pilates Matwork uddannelse.
Vi anbefaler desuden alle, der ikke har taget vores Pilates Matwork uddannelse, at deltage på Pre-Pilates kurset. Dette giver dig en langt bedre Reformer uddannelse, da du på Pre-Pilates får en grundig indføring, i lige præcis den måde, som vi arbejder på.
NYT! Hvis det næste Pre-Pilates kursus i kalenderen ligger efter Reformer modul 1, så du ikke kan nå at deltage inden uddannelsesstart, skal du kontakte os. I særlige tilfælde kan vi aftale, at du gennemfører det efterfølgende Pre-Pilates kursus.
Anatomi
En grundlæggende forståelse for anatomi er en vigtig del af arbejdet som Pilatesinstruktør.
Som forberedelse til uddannelsen anbefaler vi bogen , som dækker den anatomi, vi tager udgangspunkt i på uddannelsen.
Følgende afsnit kan nedprioriteres:
- Elbow, Wrist & Hand
- Ankle & Foot
- Knee
Vi anbefaler også , som gennemgår kroppen på en overskuelig og mere detaljeret måde.
Er du i tvivl om, hvorvidt dit anatomiske niveau er tilstrækkeligt, anbefaler vi, at du kontakter os inden uddannelsesstart.
Erfaring med undervisning
Det er en fordel, hvis du allerede har erfaring med at undervise i bevægelse eller træning, men det er ikke et adgangskrav.
Har du ikke undervisningserfaring i forvejen, skal du være forberedt på at bruge ekstra tid på at udvikle din formidling og undervisningspraksis undervejs i uddannelsen.
Erfaring på egen krop
Det er vigtigt, at du har personlig og kropslig erfaring med Pilates Matwork og Reformer træning.
Vi anbefaler derfor, at du tager så mange relevante træningstimer som muligt inden uddannelsesstart. Det er gennem egen krop, at du opbygger en vigtig del af forståelsen for det arbejde, du senere skal kunne formidle til andre.
Opsøg gerne både personlig træning og holdtræning, så du oplever forskellige måder at blive undervist på. Det er også muligt at tage personlige timer hos os inden uddannelsesstart.
Supplerende materiale
På denne side har samlet en række forskellige materialer, som er glimrende supplement til reformer uddannelsen. Se supplerende materiale her
Ratebetaling
Ønsker du at benytte dig af muligheden for at betale din uddannelse i rater, så kontakt os på telefon +45 44 92 73 49 eller send os en mail.
NÆSTE UDDANNELSESSTART
Fredag d. 13. november 2026 kl. 10:00
53 timers uddannelse, fordelt over 7 dage
DATOER
Start november 2026:
Modul 1
13. - 15. november 2026
Fredag kl. 10.00-17.00
Lørdag kl. 09.00-16.00
Søndag kl. 09.00-16.00
Modul 2
06. - 07. februar 2027
Lørdag kl. 10:00-18:00
Søndag kl. 09:00-17:00
Modul 3
03. - 04. april 2027
Lørdag kl. 10:00-18:00
Søndag kl. 09:00-17:00
Undervisere
METTE MØLGAARD, CAND. SCIENT. IDRÆT, ÅNDEDRÆTSTERAPEUT & FRANKLIN METHOD LEVEL 1 EDUCATOR
Mette er uddannet cand. scient. Idræt fra Københavns Universitet i 2007 med speciale indenfor sundhed og fysisk aktivitet. Derudover er hun bl.a. uddannet Pilates Matwork & Reformer instruktør gennem Balanced Body ved Den Intelligente Krop, samt Åndedrætsterapeut fra Skolen for Åndedræt ved Lotte Paarup
Hun har desuden en bred vifte af træningsuddannelser bag sig og er bl.a. videreuddannet indenfor Franklin Metoden, hvor hun nu som en af de få i Danmark er certificeret Franklin Method Level 1 Educator.
Mette har mere end 20 års undervisningserfaring indenfor en bred genre af bevægelse, motion og idræt. De seneste år har det især været de blødere træningsformer som pilates, yoga m.m. som har Mettes store interesse, men hendes generelle nysgerrighed og interesse for krop og bevægelse gør, at hun hele tiden søger ny viden. Hun stiller store krav til sig selv i rollen som formidler, såvel fagligt som pædagogisk, og lægger vægt på en fagligt velfunderet undervisning i et uformelt rum med plads til smil på læben.
Det var langt fra kærlighed ved første blik, da Mette første gang stiftede bekendtskab med den traditionelle pilates for snart en del år siden. Men da hun oplevede Lotte Paarups måde at arbejde med pilates kombineret med det naturlige åndedræt og bevægelse, gav det pludselig mening for hendes egen krop og hun kunne mærke, hvordan det kunne supplere hendes øvrige træning på en fantastisk måde.
Afhængig af hvad tiden som småbørnsmor tillader, træner Mette selv så varieret som muligt, lige fra løb og landevejscykling til dans, yoga og pilates, for bl.a. at holde sig fit for fight til hverdagen med to små energiske sønner.
Mette underviser på vores pilates reformer uddannelse, samt aerial og reformer holdtræning og diverse workshops.
Du kan kontakte Mette på memo@denintelligentekrop.dk

LISBETH BUNDGAARD, FYSIOTERAPEUT
Lisbeth er uddannet fysioterapeut fra VIA University College i Holstebro i 2008 og har altid interesseret sig for krop og bevægelse. Hun har selv dyrket mange forskellige ting ligefra ridning til boksning mm og har undervist både børn og voksne i snart 25 år.
Derudover er hun Master Instructor i Pilates Matwork og Reformer fra Balance Body, samt har et hav af kurser i bagagen fra både ind- og udland. En rejse og interesse mod ny viden som aldrig stopper. Senest har Lisbeth uddannet sig til naturterapeut.
Hun har en legende tilgang til bevægelse og er meget visuel i hendes undervisning, så det altid er interessant og spændende både når det gælder det teoretiske men også i de praktiske øvelser.
Lisbeth har arbejdet hos Den Intelligente Krop siden 2010 og har i mange år været fast i huset. I 2018 flyttede hun hjem til Jylland igen, for at være tæt på familien og hendes elskede Limfjord. Naturen og den friske luft har altid betydet meget for hende og hun henter meget af sin inspiration og energi i naturen. Hun har startet hendes egen lille virksomhed Naturlig Bevægelse, hvor hun har workshops, events og individuelle klienter ved siden af hendes arbejde på klinik.
Du kan stadig opleve hende på vores kurser og uddannelser både i Jylland og på Sjælland og hun vejleder også de studerende, der ønsker at gå til eksamen i Pilates.
Lisbeth kan kontaktes på info@denintelligentekrop.dk
Målgruppe
Pilates Reformer uddannelsen er for dig, der ønsker at opbygge de faglige og praktiske kompetencer til at undervise i Pilates Reformer individuelt og på hold.
Du behøver ikke på forhånd at være Pilatesinstruktør, fysioterapeut eller have en bestemt faglig uddannelse. For at deltage skal du dog have et grundlæggende kendskab til Pilatesprincipperne. Det får du enten gennem en eller som minimum gennem vores .
Deltagerne kommer med forskellige baggrunde. Det kan eksempelvis være instruktører, fysioterapeuter, behandlere og andre med interesse for bevægelse og Pilates - men den konkrete faglige baggrund er ikke i sig selv et adgangskrav.
Uddannelsen er bygget op som et sammenhængende forløb, hvor du udvikler din forståelse af Pilates Reformer, din egen praksis og din evne til at undervise og tilpasse træningen til forskellige mennesker og niveauer.
Sted
Eksamen og international certificering
Reformer uddannelsen består af tre fagligt sammenhængende moduler. Efter hvert gennemført modul modtager du et deltagerbevis.
Undervejs i uddannelsen gennemfører du desuden en skriftlig test efter hvert modul. De skriftlige test skal være bestået, hvis du ønsker at gå videre til den internationale certificering.
Når du har gennemført alle tre moduler, har du gennemført undervisningsdelen af Reformer uddannelsen. Det betyder dog ikke, at du er certificeret Reformer Instructor.
Hvis du ønsker at blive certificeret som Balanced Body Reformer Instructor, skal du desuden opfylde følgende krav:
- have gennemført alle tre moduler i Reformer uddannelsen
- have bestået de skriftlige test efter hvert modul
- have gennemført 30 personlige Reformer lektioner
- have gennemført 30 observationslektioner
- have gennemført 90 undervisningslektioner
- have gennemført Balanced Body Matwork uddannelse, en anden Pilates Matwork uddannelse eller som minimum vores Pre-Pilates kursus
- bestå den afsluttende eksamen
Personlige lektioner
Timer hvor du selv træner Pilates Reformer. Det kan foregå på holdtræning, som personlig træning eller som anden godkendt egen praksis. Erfaring på egen krop og oplevelsen af selv at være deltager er en vigtig del af din udvikling som Pilatesinstruktør.
Observationslektioner
Timer hvor du observerer erfarne instruktører undervise. Her får du mulighed for at se, hvordan øvelser, formidling, cueing, struktur og tilpasninger fungerer i praksis.
Undervisningslektioner
Timer hvor du selv underviser andre. Den praktiske undervisningserfaring er en nødvendig del af din faglige udvikling og af vejen frem mod at kunne arbejde selvstændigt som Reformer instruktør.
Den afsluttende eksamen består af en skriftlig og en praktisk prøve.
Det er frivilligt, om du ønsker at gå videre til den afsluttende eksamen og certificering. Hvis du ikke går til eksamen, har du fortsat dine deltagerbeviser for de gennemførte Reformer moduler, men du er ikke certificeret Reformer Instructor.
Du kan først kalde dig Certified Balanced Body Reformer Instructor, når alle certificeringskrav er opfyldt og den afsluttende eksamen er bestået.
Eksamen er ikke inkluderet i prisen for uddannelsen og aftales individuelt.
Artikler og øvelser
Sammenhæng mellem åndedræt og core
Åndedrættet er bevægelse, og det skaber den vigtigste forudsætning for, at du kan brug...
Læs mereSe film om vores Pilates Matwork og Reformer uddannelse
Vi har Danmarks bedste og mest nutidige Pilates uddannelser. Vi kommer hele kroppen rundt, og vi læ...
Læs mereReformer træning kombineret med behandling
Reformer træning spreder sig i landet, og ikke kun i København og omegn, hvor du efterhånde...
Læs mereReformer Pilates til sclerosepatienter og andre kroniske lidelser
Dette indlæg er skrevet af: Lisbeth Bundgaard, Fysioterapeut og Certificeret Pilatesinstrukt&o...
Læs mereReformer Knee in straps Club La Santa 2014
Se uddrag fra en Reformer time på Pilates Reformer event Club La Santa 2014. Se et udsnit af, hvor...
Læs mereReformer Feet in straps Club La Santa 2014
Se uddrag fra en Reformer time på Pilates Reformer event Club La Santa 2014. Se et udsnit af, hvor...
Læs mere
