Din indkøbskurv er tom.

Er Pilates Funktionel træning?

Tirsdag d. 17 august 2010 af Lotte Paarup
Er Pilates Funktionel træning?

Jeg bliver ofte spurgt, om Pilates er funktionel træning? Havde jeg svaret for en række år tilbage, havde svaret været endegyldigt nej. Men jeg ser helt anderledes på det i dag – altså på hvad funktionel træning i virkeligheden bygger over.

 

Traditionelt

Traditionelt set er funktionel træning grundlæggende defineret af bevægelser, der ligner hverdagens bevægelser. Det er store grovmotoriske bevægelser, hvor hele kroppen arbejder sammen. Tanken bag dette er, at du træner kroppen så tæt på den måde, den bruger sig selv på i hverdagen. Altså overførbarheden og effekten er stor.

 

Ubalancer og skævheder

Det giver god mening at træne de store funktionelle bevægelser, men kaster samtidig lyset på et problem, jeg ofte ser i den forbindelse. Det problem, at du sagtens kan bevæge dig uhensigtsmæssigt og med kompensationer, selvom du laver de funktionelle øvelser. De funktionelle øvelser fixer ikke automatisk kroppens ubalancer og skævheder. Vi har alle ubalancer og skævheder i en eller anden grad, som skal rettes op eller holdes fra døren, for at kroppen kan blive rigtig stærk og smuk.

Du kan fx sagtens lave en benbøjning, der umiddelbart ser ok ud, men som du faktisk udfører med kompensationer. Hofteleddet glider måske ikke som det skal, knæene kompenserer for manglende bevægelighed, dårlig kontrol af fødderne - eller dit bækken er for skævt, til at du kan lave en god symmetrisk benbøjning. Det er ikke sikkert, det volder dig problemer nu og her, men med tiden slider det uhensigtsmæssigt på kroppen, og du vil sandsynligvis få problemer.

 

Fuld effekt af din træning

Vil du have fuld effekt at din træning og opnå en stærk krop med en god holdning, så betaler det sig at arbejde mere i dybden med de forskellige delelementer af de store bevægelser. Og her har Pilates sin styrke, såfremt det udføres steder med god faglighed, erfaring og uddannelse. Specielt de såkaldte Pre-Pilates øvelser er vigtige i arbejdet for at opnå balance, symmetri og optimal funktion i kroppen. Også selvom Pilates øvelserne udføres på gulv med eller uden redskaber.

 

Det bedste redskab

Det bedste redskab jeg nogensinde har mødt, er den klassiske Pilates Reformer maskine. Den kan noget, som ingen andre maskiner kan – og den skal prøves for at kunne forstås. Netop forståelsen af at arbejde med detaljer som byggesten for store funktionelle bevægelser er nøglen i funktionel træning, som jeg arbejder i dag.

Som begynder vil du i stor grad have brug for at træne detaljer og byggesten, men du har også brug for at vedligeholde specifikke dele, selvom du er trænet. Vi har vores helt egne vaner og bruger typisk kroppen meget ensidigt, som netop stimulerer kroppen tilbage til sine uvaner. Derfor er det vigtigt at få identificeret, lige præcis hvor dine svagheder eller problem områder er – og det er her, du skal fokusere.

 

Ingen garanti

Jeg er stadig stor tilhænger af funktionel træning i traditionel forstand, men jeg vil understrege, at jeg igen og igen ser, at selvom man træner funktionelt, er det ingen garanti for, at forskellige ubalancer i kroppen rettes op. Det er heller ikke nogen garanti, bare fordi træningen foregår med en bold, der udfordrer balancen.

Jeg ser mange kroppe blive stærke men samtidig rigide, dvs. ikke i stand til at bevæge sig i alle kroppens mange led. Der er skabt ubalancer, som umiddelbart kan være svære at se, men som netop er forklaringen på det problem, der kan være opstået i ryggen eller skulderen.

Der skal mere til, hvis du vil have optimalt udbytte af dine anstrengelser.

Har du lyst at træne med en fysioterapeut hos? Find mere  her.

Læs også om Reformer Pilates på reformerpilates.dk

God træning!
Lotte Paarup

Læs mere i disse artikler

Historien om Pilates
05-04-2008

Historien om Pilates

Træningsmetoden Pilates har fået navn efter sin ophavsmand Joseph Hubertus Pilates - han kaldtes b...

Læs mere
Om Pilates metoden
03-08-2008

Om Pilates metoden

Pilates er en virkningsfuld og innovativ mind-body træningsmetode. Måske er Pilates nyt for dig -...

Læs mere
Pilates og det naturlige åndedræt
15-09-2012

Pilates og det naturlige åndedræt

Jeg har nu arbejdet med Pilates i en lang årrække. Startede helt traditionelt, som Pilates udf&osl...

Læs mere
Pilates i moderne form, for både krop og sind!
28-04-2015

Pilates i moderne form, for både krop og sind!

Med mine nyeste Pilates dvd vil jeg gerne sætte fokus på mine personlige favoritter indenfor det o...

Læs mere
Se film om vores Pilates Matwork og Reformer uddannelse
16-03-2017

Se film om vores Pilates Matwork og Reformer uddannelse

Vi har Danmarks bedste og mest nutidige Pilates uddannelser. Vi kommer hele kroppen rundt, og vi læ...

Læs mere
Hyperventilerer du, når du dyrker Pilates? - Måske gør du!
03-05-2017

Hyperventilerer du, når du dyrker Pilates? - Måske gør du!

  Du er måske en af mange, der ved dit møde med Pilates aldrig rigtig har forstået m&...

Læs mere