Rikke Hansen deler her lidt øvelser fra hendes 70 timers KYU®-Å, der afholdes 1 gang om året hos os på Den Intelligente Krop. Et forløb, der er for alle kroppe, der vil lidt dybere ind, forstå lidt mere, og åbne op til nye lag af dig selv.
Hvad er Kropsterapeutisk Yoga?
Kropsterapeutisk er udviklet af Rikke Hansen. Det er langsom og nærværende yoga, som åbner krop og sind på en balanceret måde. Formen er samtidig dynamisk gennem sin intensitet og giver derfor også god styrke.
Du vil lære at forstå sammenhængen mellem de fysiske, mentale og følelsesmæssige aspekter af en yogaøvelse. Du vil blive mere bevidst om de følelser, der relaterer sig til de forskellige kropsdele. Ved at arbejde med kroppen og sætte ord på de følelser, der hører til bestemte kropsdele og bevægelser (eller mangel på samme), kan du arbejde med det ubevidste og måske få det op til bevidstheden.
Kropsterapeutisk yoga går meget mere direkte ind i følelserne via den måde, hvorpå yogaøvelserne bliver guidet. Kropsterapeutisk yoga arbejder med filosofien i yogaøvelserne, herunder hvad yogaøvelsen har af læring i livet, og hvordan følelserne kommer frem i bevægelsen. Kropsterapeutisk yoga giver dig en større kropslig forståelse og menneskelig indsigt.
Vi er fan af Rikke og hendes Kropsterapeutiske Yoga
Så kan det ikke siges tydeligere. Vi er ganske enkelt fan af Rikke og hendes tilgang til yoga, krop, sind, bevægelse og væren.
Rikke afholder også et dagskursus for alle kroppe, hvor du kan smage mere på det hele,
Find lidt gulvplads og fordyb dig ind i en pause med Rikke og din krop her nedenfor 💓