Denne åndedrætsøvelse skaber plads til åndedrættet ved at smidiggøre ribben og ryg.
- Det gælder også om, at få kontakt til samt vække din åndedrætsmuskel. For at træne dette kan du bruge øvelsen, hvor du lærer den dybe vejrtrækning.
- Brug denne øvelse "Havfruen" til at gøre plads til, at du kan trække vejret.
- Træn derefter "Paraplyen, der fokuserer på brugen af ribbenene i dit åndedræt
- Lav til sidst øvelsen "Bølgen", som træner det optimale åndedræt
Havfruen
Sæt dig som den lille havfrue med benene bøjet mod den ene side. Placer bolden på samme side som fødderne, med samme sides arm ovenpå på bolden. Ret ryggen så godt som muligt, lav en sidebøjning ind over kroppen i føddernes retning, og rul bolden lidt væk. Hold skuldre og hoved så afspændte som muligt.
Bliv i denne stilling, mens du tager nogle vejrtrækninger ned til ribbenene på den åbne side. Du skal mærke, at der stille og roligt og i takt med vejrtrækningerne bliver lidt mere plads imellem ribbenene. Få en fornemmelse af, at du på indåndingerne puster en ballon op indvendig, som derved masserer og strækker dig indefra.
Husk at gøre det samme til den anden side.
Øvelsen kan også laves uden bold. Bolden giver den fordel, at den guider og støtter bevægelsen, så fokus bliver lagt på åndedræt og smidighed.
Vi kan ikke lade være at vise dette skønne billede af Oliver - børn kan også være med :)