Din indkøbskurv er tom.

Træn med lægen Line

Onsdag d. 15 januar 2025 af Den Intelligente Krop

Har du svært ved at få tid til fitness, eller mangler du inspiration til din hjemmetræning? Vores gode ven af huset, lægen Line, er klar til at vise dig, hvordan du kan lave effektive og simple øvelser derhjemme med håndvægte og kettlebells. Uanset om du er nybegynder eller vant til at træne, kan du få masser af udbytte af Lines øvelser.

Følg med i Lines træningsvideo her

Alt du skal bruge er en håndvægt, kettlebell eller noget andet tungt (fx en liter mælk). Hvis du har en måtte kan du med fordel bruge den.

Lines råd til din træning

Mit bedste råd til din hjemmetræning er at få det gjort. Du behøver ikke have det store udstyr eller bruge lang tid. Det kan nemt blive en del af en aktiv hverdag at tage trappen eller lave 10 squats, inden man sætter sig ned. Se at få det gjort - ellers virker det ikke.

 

Om Line

Line arbejder fuldtid som læge, hvor hun dagligt anvender sin dybe viden om krop og sundhed. Derudover har hun undervist i fitness og træning siden 2012 og har opbygget en imponerende bredde af erfaring og kompetencer. Hun er uddannet inden for et væld af forskellige træningsformer, herunder pilates reformer, spinning, body pump, body combat, TRX, trampolin fitness, Bungee Superfly, aerial fitness, mindfulness, løb og meget mere.

Fra 2022 til 2023 var hun en del af Green Teamet på Club La Santa, hvor hun underviste gæster. Derudover uddanner hun instruktører i spinning gennem Club La Santa Academy og bidrager som underviser på Swingstimes Parkinsons Ballroom fitness-uger, hvor hun kombinerer sin viden om træning og sundhed med dansens glæde og effekt.

Vi ønsker dig en god træning!