Pilates Flow indeholder en række originale Pilates øvelser af Joseph Hubertus Pilates sat sammen i sekvenser, hvor den ene øvelse flyder sammen med den anden, der tilsammen danner et komplet træningsprogram. Programmet starter stående, med øvelser som også stiller krav til din balance.
Pilates Flow er for dig, der er let øvet eller øvet. Og dig der trænger til udfordring i din Pilates træning.
Glæd dig til det skønneste Pilates program, der træner hele kroppen smidig og stærk - du får sved på panden, og så bliver du sprængfyldt med energi!
Hele Pilates Flow programmet varer 66 minutter, men du kan også vælge lige præcis den flow sekvens, du ønsker at træne.
Flow
Flow er en tilstand, hvor du er helt opslugt af, hvad du gør med en følelse af fuld tilstedeværelse.
Alle bevægelser i Pilates udføres med fokus på fornemmelsen af flow som et centralt element. Flow giver lethed, elegance og flydende bevægelser, som bl.a. skabes ved brug af åndedrættet og bevægelser, der hænger naturligt og funktionelt sammen.
Indhold
- Træningsprogram
- Flows 1-10
Om Lotte Paarup
Lotte Paarup er fysioterapeut med mange års erfaring indenfor bevægelse. Lotte afholder foredrag, kurser, uddannelser, laver personlig træning og har udgivet en lang række dvd og bøger indenfor motion og sundhed. Lotte er skribent for diverse magasiner og har desuden lavet forskellige programmer på TV. Hun er specialist i Pilates, genoptræning, funktionel træning, åndedræt, fødder, ryg og kropsholdning - og så er hun kendt for hendes levende formidling og smil på læben. Læs mere om Lotte på lottepaarup.dk
ANMELDELSE I "ALT for damerne nr. 51 2010"
God for dig: Der kan lide at bygge kroppen fornuftigt op og har brug for præcise instruktioner
Fysioterapeut Lotte Paarup kan formidle motion på en tilgængelig måde. Hun holder stribevis af kurser, har en sundhedsshop og adskillige bøger og dvd'er bag sig. Hun er motionsdvd'ernes svar på Anne Hjernø fra AnneMad: Et herligt uprætentiøst pust. Man får faktisk lyst til at lave øvelserne, fordi man kan se, at de ikke er særligt hårde. Og det skal forstås på den gode måde, fordi problemet med dvd'er ofte er, at man køber dem, ser dem og sætter dem ind ved siden af de andre film på hylden. Denne her kommer du til at bruge! Gode øvelser, der giver en fornemmelse af, hvad pilates er og kan gøre for din krop, især din core, som er mave og rygmuskler. Lotte Paarup har en sund, stærk krop og ikke teeeny tiiiny-muskler som Tracy Andersson, og det er nok den kropstype de fleste har og skal arbejde med.
Udgivet af | Lotte Paarup |
---|---|
Varighed (total) | ca. 70 min. |
Sprog | Dansk |