En fantastisk nakkestøtte der giver en følelse af, at dit hoved flyder i vand. Bruges i rygliggende til hvile eller bevægeøvelser for nakken.
Denne flydende nakkepude er lige præcis det, din trætte nakke og skuldre har brug for.
Puden er oppustelig og kan fyldes med nøjagtig den mængde luft som du har brug for. Den giver en følelse af, at dit hoved er meget let og som om det flyder i vand. Samtidig støtter puden godt op omkring selve kraniet, hvilkt er med til at give en super følelse af afspænding.
Den flydende nakkepude bruges bedst, når du ligger på ryggen, når du har brug for hvile og afslapning. Den passer til alle hovedstørrelser, og den er fri for latex.
Puden er også rigtig god til at udføre bevægeøvelser for nakken.
Den flydende nakkepude er også god at bruge, når du laver dine mavebøjninger, hvis du har problemer med at løfte hovedet fra underlaget. Med puden har du hjulpet dit hoved lidt på vej, og den stimulerer samtidig din nakke og skuldre til at slappe af, inden du laver din mavebøjning.
Gør alle de følgende 4 øvelser MEGET langsomt og med så LIDT kraft som muligt.
Øvelse 1: Tegn en lille bitte streg med næsetippen op og ned. Fortsæt op og ned, imens du tegner stregen en lille bitte smule længere i hver ende - indtil du ikke kan lave den længere.
Øvelse 2: Tegn en lille bitte streg med næsetippen fra side til side. Fortsæt fra side til side, imens du tegner stregen en lille bitte smule længere mod siderne - indtil du ikke kan lave den længere.
Øvelse 3: Tegn nu en lille bitte cirkel med næsetippen. Fortsæt samme vej, som om du skulle tegne en spiral, så den næste cirkel ligge lige udenpå den første, osv. Tænk på at lave spiralen helt rundt - og stop når du ikke kan lave den større. Lav også en spiral den modsatte vej rundt...
Øvelse 4: Tegn nu 8-taller med næsetippen. Start med nogle helt små, og gør dem større og større. Tegn også 8-taller den anden vej rundt...
Artikler og øvelser
Førstehjælp mod et hold i nakken
Vi modtager ofte henvendelser fra læsere, der døjer med hold i nakken. Et hold i nakken er meget ...
Læs mereHold i nakken
Hold i nakkenFør i tiden fik jeg hold i nakken højst en gang hver femte år, men det s...
Læs mere