En uvurderlig hjælp
Kære Lotte!
Jeg vil sige dig tak for den uvuderlige hjælp, du har været for mig i mit genoptræningsforløb. Da jeg for tre siden brækkede min ankel, havde jeg aldrig forestillet mig, at jeg gik tre år i møde med to operationer og endnu tre nye ankelbrud, som jeg erhvervede i forbindelse med en påkørsel. Det har været sejt, at få min krop til at hænge sammen - men pilatestræningen både på hold og de individuelle timer hos dig, har gjort det meget lettere at holde min krop og modet oppe! :-)
Tak fordi du var med på at skræddersy et træningsprogram til mig, som jeg kunne gennemføre, selvom mit højre ben var i gips og walker - det var meget vigtigt for mig, at have den personlige træningsdvd, for at jeg kunne holde min ryg og arme stærke nok, til at bære mig selv rundt på krykker og undgå unødvendige smerter.
Som sanger og sanglærer var det særligt vigtigt for mig at genoptræne hos en fysioterapeut, der integrerer en sund og naturlig vejtrækning i træningen! Jeg har i forløbet også trænet hos fysioterapeuter, der desværre ikke har været bevidst om åndedrættets store betydning for en velfungerende krop, og det har givet mig udnødvendige spændinger, som jeg ikke har kunnet slippe, når jeg har skullet synge og undervise i sang. Pludselig fik jeg sangtekniske problemer pga genoptræningen - det var på ingen måde optimalt! Derfor var det en lettelse og stor glæde for mig, at møde dig, der har gjort mig meget klogere på åndedrættet og hvordan det bruges optimalt i en træningssituation - jeg har virkelig kunnet bruge den viden i mit arbejdsliv!
Du er en fantastisk pædagog, underviser og et skønt og positivt menneske!
- Malene Kjærgård