Din indkøbskurv er tom.

Torben Bremann (f. 1960) driver egen klinik med speciale i idrætsskader og problemer i bevægeapparatet. Han er samtidig ejer og leder af firmaet Fitness Education Center, hvor han træner, coacher og vejleder klienter i forskellige træningsforløb og afholder kurser og foredrag. Han er ligeledes leder og ejer af Centret for Taiji og Qi Gong, hvor han underviser i Tai Chi, Qi Gong og forskellige meditative praksis.

Torben er bl.a. uddannet Psykomotorisk terapeut, specialist i anatomi og bevægelsesanalyse og har studeret medicin, idræt og ernæring. Han er også uddannet i traditionel kinesisk medicin og forfatter til en række bøger, herunder

  • Tai Chi Chuan (2003)
  • Qi Gong - en tilstand af vågen opmærksomhed (2008)
  • Hans og bjerget (2009)
  • Overfladeanatomi - et funktionelt billedatlas (2011)
  • Mænd, motion og myter (2012)
  • Tai Chi, Qi Gong og Standing meditation (2015)
  • og har oversat og fungeret som faglig konsulent på flere bøger om fysisk træning og kinesisk medicin samt ernæring.

Som ganske ung flyttede Torben til Californien, og boede der i en periode, for at træne med og lære fra nogle af de absolut dygtigste indenfor fitnesstræning og ernæring. Fra 1988 og frem til i dag, hvor hans hovedinteresse har været centreret omkring de mere "bløde" discipliner og hans fascination af, at finde styrken i det afspændte - har han boet i længere perioder hos hans forskellige lærere i Asien, og har modtaget mange tusinde "one on one" teaching lessons.

Torben har en bred undervisningserfaring, og har undervist og afholdt kurser og workshops i ind- og udland siden 1986. Torben kan virkelig flytte din krop og dit mindset. Det er en unik mulighed for at lære fra en af de bedste på hans forskellige workshops.