Din indkøbskurv er tom.

Vores trænere er fysioterapeuter

Kort om os:

  • Vi har kun passionerede fysioterapeuter
  • Vi tager altid udgangspunkt i dig og din krop
  • Vi arbejder lidt anderledes end du måske er vant til

Vi glæder os til at se dig og hjælpe din krop

For os er det en livsstil at tænke i bevægelse for krop og sind, vi kan faktisk slet ikke lade være - og vi holder meget af sund fornuft. 

Fysioterapeuter

Underviser Sigrid Mitchell

Sigrid Mitchell

Fysioterapeut

Sigrid er uddannet fysioterapeut i 2004 og har siden specialiseret sig inden for facilitering af bevægelse, og er pt. i gang med at videreuddanne sig inden for hjernen og bevægelse.

Sigrid har taget stort set alle kurser/workshops som Den Intelligente Krop holder samt Pilates Matwork uddannelsen. Hun er også i gang med et forløb i Franklin Method.

Sigrid har gennem hele sit liv arbejdet med bevægelse først som udøver, derefter som træner og siden som fysioterapeut. Hun arbejder med alt lige fra dans til boldspil, men har de senere år fokuseret mere på de bløde bevægelsesformer som Pilates.

Sigrid har arbejdet med alle aldersgrupper fra spædbørn til ældre og har arbejdet både i det offentlige og det private samt i lokale idrætsforeninger.

Sigrid elsker at videregive sin viden og er dybt fascineret af kroppen og hjernens sammenhæng samt hvordan det kan formidles og faciliteres gennem bevægelse.

Sigrid er mor til 4 og med begrænset tid til bevægelse har hun på egen krop oplevet hvordan den grundlæggende mobilitet er vigtig for kroppens velbefindende og evne til at klare hverdagens udfordringer.

Du kan kontakte Sigrid på info@denintelligentekrop.dk

 

 

 

 

 

Underviser og stifter Lotte Paarup

Lotte Paarup

Åndedrætsekspert og Fysioterapeut

Lotte Paarup er stifter og idegrundlægger af Den Intelligente Krop. Hun er fysioterapeut og har siden 1993 arbejdet med træning, sundhed og velvære for hele familien. I dag er Lotte meget andet end en fysioterapeut – hun har uddannet sig indenfor en lang række områder omkring krop og bevægelse.

Lotte har siden år 2000 levet af at undervise i motion og bevægelse i både ind- og udland. Hun øser ud af sin viden på foredrag og kurser, og hun udarbejder øvelses- og bevægelsesmateriale til virksomheder og organisationer.

Desuden har Lotte lavet en lang række træningsprogrammer til TV igennem tiden. Lotte har også udgivet en lang række trænings dvd'er samt online programmer. Lottes erfaringer er også at finde i flere bøger om motion, senest i bestselleren Når kroppen siger fra - Tag kontakten igen .

Lotte har den sidste lange årrække udelukkende arbejde med hendes store speciale åndedrættet. Hun lever af at undervise i og om vejrtrækning. Hun har udgivet bøger, dvd og online programmer om åndedrættet. Udover kurser rundt i landet og hos os selv, står Lotte også for den 135 timers lange Åndedrætsterapeut uddannelse .

Lotte er også forfatter til en række bøger gennem de sidste 20 år. Nyeste bog udkom oktober 2021, og handler om stress og belastninger, som Lotte interesserer sig enormt meget for – netop at hjælpe kroppen igen, når den egentlig har sagt nej.

Gennem årene har Lotte været den faglige nerve hos Den Intelligente Krop. Hun arbejder også hele tiden på at formidle den innovative faglighed, vi står for på Den Intelligente Krop. Helt tilbage fra 2007 har man kunne møde hende på vores Pilates og Reformer uddannelse, og gennem en række kurser om bl.a. bækkenbunden og fødder.

Du kan læse mere om Lotte og møde meget af hendes åndedrætsarbejde på åndedrættet.nu
3Dbreath.com formidler Lotte hendes åndedrætsarbejde internationalt.
I 2011 og 2016 blev Lotte mor, og i den forbindelse skriver hun også på hjemmesiden førogefter.dk

Lotte kan kontaktes på lotte@denintelligentekrop.dk

 

 

Produkter