Pilates
Vi er specialister i pilates træning.
Vi tager altid udgangspunkt i dig, din krop, dine behov og dine ønsker.
Vi har derfor forskellige former for pilates, både på gulv - med og uden redskaber, og i de originale pilates maskiner:
- Reformeren
- Cadillac/Trapeze Table
- Chair
Se vores artikel/øvelses kategori om Pilates her
Se video om genoptræning af soldater i Pilates Reformer
Succes historie med Pilates Reformer træning
Drømmekrop på 6 uger med Lotte Paarup - Mette tabte 7 cm om taljen! - Læs artiklen her »
Matwork
Matwork er som udgangspunkt gulvøvelser uden redskaber.
Øvelserne kan laves hvor som helst. Øvelsesrepertoiret er enormt og på mange niveauer - du vil aldrig kede dig. At lære Pilates er som at lære en ny idrætsgren. Det tager tid, men det hænger for de fleste på for resten af livet. Pilates er meget berigende på mange forskellige måder - både fysisk som mentalt.
Gulvøvelserne udføres også med småredskaber som bolde, elastikker og foam rollers. Vi benytter disse redskaber i det omfang, vi finder behov for det, eller hvis du specielt har et ønske herom.
Reformer, Cadillac/Trapeze Table
Vi arbejder også med den geniale Reformer Pilates maskine, hvor træningen bliver endnu mere spændende, specifik og intens. Her er der bl.a. mulighed for at arbejde mere med fødder, arme og ben.
Reformer Pilates er stadig meget nyt i Danmark, men du vil de næste år møde den traditionelle Pilates maskine dukke op rundt omkring i træningscentre og genoptræningssteder. Den bruges allerede hos et mindre antal kiropraktorer og fysioterapeuter idag. Den kan bruges til alt fra genoptræning til super hård og intens træning. Reformer Pilates skal prøves - det er helt unikt, og meget anderledes end traditionelle fitness maskiner.
Du kan godt træne i Reformeren uden at have forhåndskendskab til Pilates. Det vil dog kræve noget introduktion til træningen og principperne bag.
Vi benytter også den originale Cadillac, også kaldet Trapeze Table
Se videoklip herunder
Chair
En Chair er også en af de originale Pilates maskiner, som i sin tid blev designet af ophavsmanden til Pilates. Det er en maskine, som lig Reformeren er unik af sin art. Hele kroppen kan trænes igennem med en Chair.
Vi bruger den ofte i kombination med Reformeren, Cadillac´en og gulvøvelserne.