Vores fysioterapeuter

Vores fysioterapeuter

Kort om os:

  • Vi brænder usædvanligt meget for det vi laver
  • Vi tager altid udgangspunkt i dig og din krop
  • Der er altid plads til alle
  • Vi arbejder lidt anderledes end du måske er vant til

Vi glæder os til at se dig og hjælpe din krop

For os er det en livsstil at tænke i bevægelse for krop og sind.

Lotte Paarup, Fysioterapeut

På barsel

Lotte Paarup er stifter og idegrundlægger af Den Intelligente Krop. Hun er fysioterapeut og har siden 1993 arbejdet med træning, sundhed og velvære for hele familien.

Lotte har igennem mange år levet af at undervise i motion og bevægelse i både ind- og udland. Hun øser ud af sin viden på foredrag og kurser, og hun udarbejder øvelses- og bevægelsesmateriale til virksomheder og organisationer.

Desuden har Lotte lavet en lang række træningsprogrammer til TV igennem tiden. Lotte har også udgivet en lang række trænings dvd'er. Lottes erfaringer er også at finde i flere bøger om motion.

Lotte er specialist i Pilates, genoptræning, funktionel træning, åndedræt, fødder, ryg, bækken og kropsholdning. 

Siden 2001 har Lotte arbejdet med Pilates, hvor hun benytter både gulv og de traditionelle Pilates redskaber. Den form for Pilates, som Lotte praktiserer, adskiller sig på flere måder ift. den traditionelle Pilates træning. Den er primært kendetegnet ved brug af det naturlige åndedræt.

Lotte Paarups kerneområde er åndedrættet. Hun har udgivet 3 bøger om åndedrættet og 2 åndedrætsprogrammer på dvd. Du kan læse meget mere på åndedrættet.nu 

Lotte er "Faculty Member" og certificeret hos "Balanced Body", samt Balanced Body uddannelsespartner indenfor Pilates Matwork og Reformer. Læs meget mere under kurser og uddannelser.

Lotte står for det faglige arbejde hos Den Intelligente Krop, og har ansvaret for træning, kurser og uddannelser. Hun arbejder også hele tiden på at formidle den faglighed, vi står for på Den Intelligente Krop. 

I 2011 og 2016 blev Lotte mor, og i den forbindelse skriver hun på hjemmesiden førogefter.dk 

Lotte kan kontaktes på lotte@denintelligentekrop.dk

 

Lisbeth Bundgaard, Fysioterapeut

Lisbeth er uddannet fysioterapeut fra VIA University College Holstebro 2008.

Hun har altid selv været meget aktiv indenfor mange forskellige sportsgrene, og har siden hun var 13 år undervist små og store i gymnastik, aerobic og fitness. I 10. Klasse tog hun en træneruddannelse i svømning på en idrætsefterskole, men en knæskade stoppede hende midlertidig i selv at være så aktiv. Genoptræningen åbnede en hel ny verden for hende, da hun her så sin fremtid - som en fysioterapeut, der kunne leve af at undervise andre.

Siden har skæbnebølgen ført hende i nye og spændende retninger. Blandt andet til Lanzerote, hvor hun mødte Lotte Paarup på et Pilates event og både Lotte og Pilatesbølgen slog benene helt væk under hende. Hun har siden uddannet sig og blevet certificeret hos fysioterapeuterne Lotte Paarup og Hilde Gudding samt Balanced Body i Matwork og Reformer. Lisbeth følger i fodsporene med stor passion for åndedrættet og fødderne og hele det fantastiske samspil imellem knogler, muskler, bindevæv og vores sindstilstand.

Denne passion er også blevet videreudviklet af fagligt dygtige udenlandske inspirationskilder som Franklin Method ved Morten Dithmer, Smartspine ved Marie Jose, Anatomy Trains ved Thomas Myers samt inspirerende kurser og kongresser i både ind- og udland.

Via efteruddannelse i USA er Lisbeth nu også Faculty Member hos Balanced Body, og underviser på uddannelserne i Pilates Matwork og Reformer hos Balanced Body ved Den Intelligente Krop.

Lisbeth er som en af de eneste i Danmark uddannet i en ny maskine, CoreAlign, som både taler til hendes fysioterapeutiske og Pilates-hjerte.

Lisbeth har kontor hos Den Intelligente Krop hvor hun har personlige klienter, hold i Pilates og Åndedræt, samt forskellige eksterne kurser/workshops og hjælper også Lotte og Hilde på uddannelserne.

Derudover praktiserer hun også nogle dage om ugen i klinik regi med træning og Pilates.

For at holde sig selv i form løber Lisbeth, træner i Reformeren og i TRX systemet, som hun også er uddannet indenfor.

Lisbeth elsker at undervise individuelle klienter, såvel som hold  - og ser hver enkelt person som en ny og spændende udfordring - og hun tager gerne udfordringen op.

Du kan møde Lisbeth til en personlig træning, på hendes hold, på vores uddannelser, på Pilates event uge på Club La Santa - eller kontakt hende hvis du har spørgsmål på lisbeth@denintelligentekrop.dk

 

Natacha Maria Brun Hansen, Fysioterapeut

Natacha uddannet fysioterapeut og Cand. Scient. Idræt med stor interesse og passion for kroppen i bevægelse. Hun har siden 2008 arbejdet målrettet med bevægelse, træning og undervisning – først i fitnesscentre og senere med specifik genoptræning på fysioterapi klinikker.

Gennem årene har hun uddannet sig inden for forskellige trænings- og bevægelseskoncepter, særligt pilates vakte hendes interesse. Pilates træningen har hun videreudviklet- og efteruddannet sig inden for lige siden. I sin holdundervisning og personlig træning inddrager hun derfor også det naturlige åndedræt, kroppens bindevævsstrukturer, stimulering af kroppens naturlige bevægelser og afbalancering af nervesystemet.

Natacha bruger selv træningsformen, pilates, aktivt i sin hverdag både i Reformer-maskinen og træning på måtten. Hun har førstehåndserfaring i, hvordan denne træning kan hjælpe kroppen tilbage i balance efter et skadesforløb. Hun hjælper også meget gerne dig på vej og tilbyder derfor både hold- og individueltræning i Den Intelligente Krop.

Natacha brænder for at undervise og videreformidle sin viden inden for Pilates, derfor underviser hun også på Balanced Body Matwork- og Reformer uddannelserne hos Den Intelligente Krop

Ønsker du at læse mere om Natacha og hendes måde at arbejde på, kan du klikke her

Læs et indlæg om åndedrættet af Natacha i vores blog

Læs også dette indlæg, hvor Natacha fortælle rom det vi gør hos Den Intelligente Krop

Du kan kontakte Natacha på natacha@denintelligentekrop.dk

 

 

Edith Maria Hornshøj Laugesen, Gotved-uddannet Bevægelsespædagog

Edith Maria er en erfaren Gotved-uddannet Bevægelsespædagog, og har gennem de seneste 10 år undervist og viderebragt hendes passion for bevægelse. Hun er internationalt certificeret yoga instruktør samt uddannet og certificeret Pilates instruktør gennem Balanced Body ved Lotte Paarup. Derudover er hun til sommer 2016 færdiguddannet bevægelsespædagog og massør fra Gotvedinstituttet.

Edith Maria arbejder i dag som selvstændig underviser i bevægelse både inden for dans, gymnastik, yoga, Pilates og fascia-træningen, som gennem de sidste par år har været hendes primære fokus.

Edith Maria er desuden uddannet træningsvejleder fra At Work skolen i København og uddannet gymnastikinstruktør fra Gymnastikhøjskolen i Ollerup. Hun har derudover mange års danseerfaring, primært inden for moderne dans. Udover en massiv uddannelse inden for bevægelse, har Edith Maria stor erfaring som underviser og har arbejdet med mange forskellige målgrupper og niveauer.

Til daglig arbejder Edith Maria primært med holdundervisning og enetimer. Hun er også med til at udvikle workshops og kurser.

I de seneste par år har Edith Marias undervisning - både inden for yoga, Pilates, gymnastik og dans - haft udgangspunkt i fascietræningen. Gennem disse år har hun videreudviklet sine færdigheder og videreuddannet sig både gennem hendes uddannelse til Gotved uddannet bevægelsespædagog og massør, gennem kurser hos fascie-ekspert Hilde Gudding samt gennem egen kropslige erfaring og erfaring med deltagerne på hendes hold.

Edith Maria fik for alvor øjnene for kroppens fascier i forbindelse med hendes uddannelse til Pilates instruktør. Gennem hendes yogauddannelse blev hendes nysgerrighed blot forøget og siden er interessen vokset sig større dag for dag.

Edith Maria har en umættelig lyst til konstant at videreuddannelse sig og lære mere om kroppen. Desuden bruger hun selv mange timer på trænings-måtten og elsker at udforske og udfordre kroppens potentiale. Den pædagogiske del af undervisningen vægter Edith Maria meget højt, da det er væsentligt for at kunne videreformidle kropslige oplevelser.

Du kan kontakte Edith Maria på info@denintelligentekrop.dk

 

Karen Buur, Sygeplejerske og Kraniosakralterapeut

Karen er uddannet sygeplejerske suppleret med uddannelse som kraniosakralterapeut.

Karen har selv dyrket Pilates i mange år og hun er uddannet og certificeret Pilates instruktør gennem Balanced Body hos Den Intelligente Krop af Lotte Paarup og Hilde Gudding.

Det naturlige åndedræt er en væsentlig del af hendes Pilates undervisning. Via det bevidste arbejde med åndedrættet øges oplevelsen af at være tilstede og mærke sin krop, og på den måde få mere kvalitet i al bevægelse - ikke kun til træningen, men også i hverdagen. Også viden om kroppens bindevæv og hvordan der er sammenhæng mellem det, vi arbejder med et sted i kroppen og det, vi mærker et andet sted i kroppen, finder vej i undervisningen.

Karen deltager løbende i kurser og temadage hos Den Intelligente Krop både for at blive inspireret samt for at holde sin viden "up-to-date".

Som underviser ser hun det som sin fornemste opgave at tilpasse niveau og formidling til den enkelte, så alle kan være med.

Du kan kontakte Karen på info@denintelligentekrop.dk