Babyer er fra starten af livet opmærksomme på lydene omkring sig. Allerede fra fødslen kan barnet genkende mors og fars stemmer, og de reagerer tydeligt på høje lyde. Babymusik kan fra starten skabe en god atmosfære og barnet vil genkende musikkens lyde, hvis de spilles jævnligt.

Børn der fra en tidlig alder lytter til (den rette) musik stimuleres til hurtigere udvikling både hvad angår sprog, psyke og motorik. Senere i livet vil barnet endvidere have lettere ved at tilegne sig musikalske færdigheder, som også anvendes i forbindelse med indlæring generelt.

Hvorfor lige denne baby-musik?

Raimond Laps musik blev i første omgang skrevet til hans egne børn og først udgivet på plade, da andre opdagede hvilken virkning, det havde på børnene.

Glad Baby-musikken indeholder ingen tekster, og dermed bliver lytterne ikke trætte af at høre musikken igen og igen. Samtidig kan man fornemme, hvordan de kendte baby-lyde virkelig kommunikerer med barnet.

Én af de vigtigste grunde til seriens store succes er det faktum, at musikken skaber simpelthen en behagelig atmosfære i hjemmet!

Musiktypen

Musikken er komponeret og arrangeret på et klassisk fundament tilsat moderne elementer og rytmer fra både rock, blues og reggae - endvidere bruger Raimond Lap babypludren, legetøjs- og naturlyde for at tiltrække børnenes opmærksomhed og skabe en behagelig stemning.

Starten i Holland i 1990

Skaberen af Glad Baby CD-serien Raimond Lap har brugt mange år på at teste og tilpasse sin musik. Raimond ville give sit første barn den bedste musik, men kunne ikke finde det helt rigtige. Han besluttede sig for, at komponere sin egen babymusik uden at tænke over, at det skulle vokse til at være en verdensomspændende kilde til underholdning og læring, som det er blevet i dag.

På nuværende tidspunkt sælges Glad Baby CD'erne i mere end 48 lande.

Undersøgelser

Allerede først i 1990'erne testede Raimond Lap sin musik hos 50 mødre med spædbørn i lokalområdet. Alle mødrene besvarede et spørgeskema, som efterfølgende viste, at stort set ikke to børn reagerede ens på musikken. Til gengæld beskrev alle mødre at deres barn reagerede på en eller anden måde, når de spillede musikken.

Det er interessant, at det samme nummer som fik en baby til at lyse op og pludre, kunne få en anden til at falde til ro eller falde helt i søvn. Nogle numre havde dog generelt en beroligende effekt på alle børn. Interessant er det ligeledes at det adskillige år senere viste sig at børnene, der havde deltaget i Raimond Laps første forsøg (og altså har hørt hans musik jævnligt fra starten af livet) generelt klarer sig bedre i skolen end gennemsnittet.

Edutainment - Læring gennem underholdning og leg

Et barn lærer utroligt meget gennem sine første leveår. Det er i denne tid, fundamentet for personligheden og resten af livets indlæring lægges. Et barns hjerne fordobler faktisk sin størrelse i løbet af det første leveår! Denne enorme udvikling kan understøttes yderligere ved at stimulere barnet på de helt rigtige måder. Det er oplagt at bruge Gladbaby-musikken som en del af denne stimulering. "Verden er et rart sted at være!". Det er ikke for ingenting, at et af Raimond Laps mottoer er: "Lets change the world with music".

-3 mdr. til 3 år

Musikken er arrangeret og skrevet specielt til børn i alderen 0 - 3 år. Men allerede i fostertilstanden kan barnet høre musikken og reagere på den. Specielt i de sidste 3 måneder af graviditeten kan man med fordel lytte til musikken - barnet vil da kunne genkende lydene efter fødslen.

Grædende børn

Fra fødslen har det lille barn én effektiv måde at kommunikere med sine omgivelser: Gråden. Prøv at sætte en Glad Baby CD på og se hvordan barnet reagerer. Ofte vil det stoppe med at græde, begynde at lytte efter musikken og tydeligvis få det bedre. Musikken er simpelthen dejlig at lytte til, og barnet bliver afledt fra de ubehagelige følelser