Træningsprogrammet ”Liv i dit åndedræt” er et program, hvor du skal massere dig selv ved at ligge og rulle på små bolde. Du skal bruge de populære
Du bliver guidet gennem et program, hvor du masserer dig på forskellige specifikke områder. Formålet er at skabe mere plads og større frihed til dit åndedræt. Din krop vil bogstaveligt talt blive mere rummelig, så du automatisk trækker vejret bedre.
Det er værd at bemærke, at ALLE kroppe har stor gavn af programmet, som kan afhjælpe en lang række problematikker. Denne måde at arbejde på har også en stor mental effekt.
Du arbejder med dit bindevæv (fasciavæv), din led bevægelighed og dit åndedræt relateret til hele din brystkasse, herunder bækken, ryg og nakke.
Lotte Paarup har arbejdet på denne måde i mange år, siden hun for 10 år siden mødte det at rulle på bolde via Franklin Method, som Lotte sender en stor credit til. Det er første gang, at du kan opleve det online og træne med på et helt program.
Det er en super effektiv måde at arbejde på. Har du ikke prøvet det før, vil du blive overrasket over, hvor godt det er! Mange bliver afhængige af at lave deres små øvelser med de grønne mini bolde.
Programmet instrueres meget pædagogisk og med mange små evalueringer undervejs, hvor du kan registrere, hvordan øvelserne virker på dig i dag.
Du kan lave det 65 minutter fulde program, eller du kan vælge de øvelser ud, hvor du fornemmer, at det flytter mest for dig og din krop. Med de små evalueringer undervejs, bliver du hjulpet på vej til at finde ud af, hvor det er vigtigst for dig at arbejde. Det har dog stor betydning, at du engang imellem også laver hele programmet, og selvfølgelig gerne hver gang om muligt for dig. Din krop hænger sammen, og alle øvelserne påvirker hinanden.
Du må gerne lave programmet og massere dig selv hver dag. Dette er oftest urealistisk for de fleste, hvorfor rettesnoren er, at du skal lave øvelserne så ofte du kan… Jo oftere jo bedre. Måske er det realistisk for dig, at arbejde med 2 områder af kroppen dagligt, som virkelig er vigtige for dig. Dette har en stor betydning for, hvor meget forandring du oplever.
Programmet kan afspilles på din computer eller tablet, når du har købt det. Det sendes altså ikke med posten, men du kan downloade det efter købet.
DET SKAL DU BRUGE
Du skal bruge et
til at gennemføre programmet. Fordelen ved disse bolde er, at de kan bruges på alle kropsområder, og du kan justere mængden af luftindhold og dermed hårdhed. Til det skal du brugeDu kan prøve dig frem med andre slags bolde. Det er dog vigtigt, at de ikke er for hårde. Alle de forskellige bolde, som findes i dag, har hver sin størrelse, udformning, overflade, konsistens og hårdhed. De har alle hver deres formål. De grønne mini bolde kalder vi en form for universalbolde.
Du kan med fordel lave øvelserne på en god måtte, ellers kan du også ligge på gulvet. Det er en god ide at have noget tøj på, der ikke sidder alt for løst, da dette kan drille i mellem bolde og krop.
ALLE KROPPE HAR STOR GAVN AF PROGRAMMET
Rigtig mange kroppe har stor gavn af at lave disse grundøvelser, der gennemgås på "Liv i dit åndedræt". Det vil sige, at du med stor fordel kan drage nytte af øvelserne, også selvom du ikke som sådan fokuserer på at arbejde med dit åndedræt.
Der kan naturligvis være kroppe med tilstande og sygdomme, som ikke har gavn af øvelserne, eller i hvert fald skal udelade nogle. Her skal du spørge din terapeut til råds, og i hvert fald sørge for at mærke efter, at du ikke overskrider den smertegrænse, hvor du møder den dårlige smerte.
Har du knogleskørhed, hvor du i forvejen skal passe på, anbefaler vi dig ikke at gøre hele programmet. Søg i stedet personlig vejledning i hvilke øvelser, der er gode for dig. Dette gælder i øvrigt alle, der kunne være i tvivl.
Herunder får du en kort teaser fra programmet.
Du kan også afprøve en øvelse fra programmet - klik her!
LÆS MED NEDENFOR, FØR DU GÅR IGANG...
DU KAN OGSÅ STÅ OP
Måske er du en af dem, som ikke har det godt med at rulle rundt på gulvet. Eller du tåler måske ikke den fulde tyngde med hele kroppen nedover boldene.
Er det tilfældet, så kan du lave alle øvelser op ad en væg. Det giver ikke den samme tyngde at stå op, som at ligge ned. Det betyder, at der er langt mindre tryk på kroppen i de forskellige øvelser. Det kan dog være lidt sværere at fange de gode positioner, men det lærer du med øvelse.
Det kan være, at du finder ud af, at nogle øvelser er bedst at lave stående for dig, hvor andre er ok på gulvet. Det er en god ide at prøve det af, hvis du er i tvivl.
SMERTE OG ØMHED
Du vil kunne opleve en stor ømhed, imens du udfører øvelserne… måske ligefrem en smerte… Oplever du smerte, og en smerte du kender som en dårlig smerte i din krop, skal du stoppe op og søge vejledning.
Oplever du ømhed, som er et vidt begreb, skal du ikke være bekymret. Det er meget normalt at være øm i muskler og specielt bindevævet, som du netop arbejde med hele tiden i Liv til dit åndedræt. Specielt på områder, hvor du er blevet lidt ”sej og rusten”, og dermed har noget væv med dårligere blodcirkulation og iltning samt hydrering. Disse områder rammer vi i programmet, og de kan føles næsten sviende og skærende. Dette er en klassisk reaktion fra et ”udtørret” bindevæv (fasciavæv).
Du vil også sagtens kunne opleve, at du bliver øm i vævet dagen efter, at du har arbejdet programmet igennem. Dette handler ikke om den traditionelle muskelømhed, som mange kan opleve efter en træning. Igen er det bindevævet, der reagerer med ømhed, når det bliver trukket, strukket og masseret mere elastisk. Her råder vi dig til at vente 3 dage, inden du igen laver programmet.
VIGTIGT
Oplever du en skarp og voldsom smerte, skal du stoppe op og søge vejledning.
Du må IKKE bruge boldene direkte ovenpå nyopererede ar, sår eller eventuelt brud.
Du skal også være nænsom, når du har områder med inflammation og betændelse.
Har du neurologiske lidelser, øget følsomhed eller tendens til svimmelhed, skal du være ekstra varsom og lytte til din krops signaler.
Derudover skal du generelt søge råd og vejledning, hvis du oplever, at din krop reagerer negativt.
HJERNEN OPDAGER KROPPEN
At arbejde med kroppen på denne måde betyder enormt meget i forhold til den måde, du oplever og sanser (registrerer) din krop på.
Der gemmer sig en enorm mængde proprioceptorer, også kaldet sansereceptorer specielt i dit bindevæv. Da dit bindevæv er gemt alle steder og indvævet i alt, og netop rammes i alle øvelserne, er påvirkningen af disse stor.
Det betyder i praksis, at du mærker din krop langt bedre, og specielt de områder, som du har arbejdet med. De har altså fået en plads i hjernens bevidsthed. Hjernen lukker ned for områder, der ikke bliver brugt, og som er understimulerede.
Denne øgede opmærksomhed betyder super meget for dit åndedræt og din krop i øvrigt.
DEN MENTALE EFFEKT
Nu ved du en del om effekten af programmet "Liv i dit åndedræt på det fysiske niveau". Du kan også forvente en stor mental effekt af at arbejde på denne måde.
Når du arbejder så intenst med dit bindevæv og bevægeligheden, vil du opleve en reaktion i dit nervesystem. Det skifter ligesom kanal, så det finder større ro med mulighed for at genopbygning og heling kan finde sted. I den tilstand mærker du dig selv bedre, og vejen til dine følelser og indre liv er mere åben. Dette koblet med åndedrætsarbejdet har meget stor effekt på det mentale liv.
Vi ved også, at stress og følelser kan sætte sig i bindevævet, ja lidt ligesom en skraldespand, som bare tager imod det skrald, der nu dukker op. Med øvelserne er det som om du tømmer din skraldespand, og dermed frigør følelser og historie i din krop. Det skaber i hvert fald et godt udgangspunkt for at arbejde på det mentale plan, bevidst som ubevidst.
FØDDERNE FØRST
Som på de fleste andre programmer anbefaler vi, at du arbejder lidt med dine fødder, inden du laver programmet. På dette indlæg kan du læse lidt om, hvorfor det er relevant relateret til åndedrættet https://aandedraettet.nu/foedder-og-aandedraet/
TAG ET FOTO MED DET SAMME
Tag evt. et foto af dig selv, forfra, fra siderne og bagfra. Det kan du så gøre igen efter noget tid, og du kan se, at vil forandre dig, hvis du ellers laver dine øvelser. Det er meget effektivt at arbejde på denne måde, og mange bliver overraskede over det, da de troede at styrketræning var vejen frem til at forandre kroppen.
STIL SPØRGSMÅL TIL LOTTE PÅ ÅNDEDRÆTTET.NU
På åndedrættet.nu kan du stille spørgsmål til Lotte om Liv i dit åndedræt. Du er meget velkommen til at benytte dig af det. Alle vil kunne se dit spørgsmål og dermed Lottes svar, så alle kan lære noget.
OM ÅNDEDRÆTTET
Liv i dit åndedræt gennemgår ikke som sådan, hvordan du trækker vejret, og hvordan det foregår helt konkret i din krop. Det fokuserer i stedet på at du får maksimalt ud af øvelserne. Du anbefales derfor at sætte dig ind i, hvordan vi egentlig trækker vejret, og hvordan det mest optimalt bør finde sted i din krop.
Dette er en stor fordel at have med til brug af Liv i dit åndedræt programmet.
Her på hjemmesiden åndedrættet.nu kan du kvit og frit læse, lytte, se og sætte dig ind i åndedrættet. Som minimum bør du se disse indlæg nedenfor, hvis du IKKE har gode forkundskaber om åndedrættet:
- Kort fortalt: Hvad er et godt åndedræt?
- Sådan trækker du vejret
- Film om åndedrætsmusklen og hjælpemusklerne
- 3 videoklip om dit åndedræt
OM LOTTE PAARUP
Lotte Paarup er uddannet fysioterapeut og indehaver af firmaet Den Intelligente Krop, som bl.a. består af en netbutik samt et Pilates og genoptræningsstudie. Åndedrættet er Lottes kerneområde, som du kan nyde godt af på dette program. Lotte lever af at lære danskerne at trække vejret bedre.
Lotte er kendt for hendes levende og grundige formidling med et smil på læben. Hun brænder ganske enkelt så meget for emnet, at du ikke kan lade være at følge med. Lotte har lavet tv og udgivet en række bøger og dvd, bl.a. om åndedrættet.
Lotte er også en populær kursus og foredragsholder med åndedrættet som emne, hvor hun formår at formidle sit budskab på en meget jordnær, anderledes og levende vis.
Udgivet af | Lotte Paarup |
---|---|
Varighed (total) | ca. 65 min. |
Sprog | Dansk |
Artikler og øvelser
Går du og holder vejret, ligesom Charlotte?
Et menneske kan klare sig uden mad i tre måneder, uden vand i tre dage, men kun i tre minutter uden ilt....
Læs mereEr du fascianørd? Så se med her
Udvid din forståelse for vores intelligente bindevæv, som omslutter og svøber sig om alt i ...
Læs mere3 hacks til en rolig sommer fra Lotte
Her viser Lotte Paarup dig 3 af hendes helt simple redskaber til at finde ro, tæmme angst og ængst...
Læs mereLær en vigtig men glemt kropsdel at kende
Lær en vigtig men glemt kropsdel at kende! Brug 4 minutter på at få geniale hacks til dit ne...
Læs mereFå 3 korte bold øvelser med de grønne mini bolde
De grønne mini bolde har været vores og Lotte Paarups altoverskyggende favorit redskab gennem de...
Læs mereMærk dit 3D åndedræt
Se med her når Lotte Paarup instruerer en af hendes helt enkle grundøvelser i åndedræ...
Læs mere