Vores undervisere
- Vi brænder usædvanligt meget for det vi laver
- Vi tager altid udgangspunkt i dig og din krop
- Der er altid plads til alle
- Vi arbejder lidt anderledes end du måske er vant til
Vi glæder os til at se dig og hjælpe din krop
Vi har de dygtigste undervisere som alle har længerevarende uddannelser indenfor træning, bevægelse og terapi.
Lotte Paarup
Åndedrætsekspert og Fysioterapeut
Lotte Paarup er stifter og idegrundlægger af Den Intelligente Krop. Hun er fysioterapeut og har siden 1993 arbejdet med træning, sundhed og velvære for hele familien. I dag er Lotte meget andet end en fysioterapeut – hun har uddannet sig indenfor en lang række områder omkring krop og bevægelse.
Lotte har siden år 2000 levet af at undervise i motion og bevægelse i både ind- og udland. Hun øser ud af sin viden på foredrag og kurser, og hun udarbejder øvelses- og bevægelsesmateriale til virksomheder og organisationer.
Desuden har Lotte lavet en lang række træningsprogrammer til TV igennem tiden. Lotte har også udgivet en lang række trænings dvd'er samt online programmer. Lottes erfaringer er også at finde i flere bøger om motion, senest i bestselleren
.Lotte har den sidste lange årrække udelukkende arbejde med hendes store speciale åndedrættet. Hun lever af at undervise i og om vejrtrækning. Hun har udgivet bøger, dvd og online programmer om åndedrættet. Udover kurser rundt i landet og hos os selv, står Lotte også for den 135 timers lange
.Lotte er også forfatter til en række bøger gennem de sidste 20 år. Nyeste bog udkom oktober 2021, og handler om stress og belastninger, som Lotte interesserer sig enormt meget for – netop at hjælpe kroppen igen, når den egentlig har sagt nej.
Gennem årene har Lotte været den faglige nerve hos Den Intelligente Krop. Hun arbejder også hele tiden på at formidle den innovative faglighed, vi står for på Den Intelligente Krop. Helt tilbage fra 2007 har man kunne møde hende på vores Pilates og Reformer uddannelse, og gennem en række kurser om bl.a. bækkenbunden og fødder.
Du kan læse mere om Lotte og møde meget af hendes åndedrætsarbejde på åndedrættet.nu
På 3Dbreath.com formidler Lotte hendes åndedrætsarbejde internationalt.
I 2011 og 2016 blev Lotte mor, og i den forbindelse skriver hun også på hjemmesiden førogefter.dk
Lotte kan kontaktes på lotte@denintelligentekrop.dk
Sigrid Mitchell
Fysioterapeut
Sigrid er uddannet fysioterapeut i 2004 og har siden specialiseret sig inden for facilitering af bevægelse, og er pt. i gang med at videreuddanne sig inden for hjernen og bevægelse.
Sigrid har taget stort set alle kurser/workshops som Den Intelligente Krop holder samt Pilates Matwork uddannelsen. Hun er også i gang med et forløb i Franklin Method.
Sigrid har gennem hele sit liv arbejdet med bevægelse først som udøver, derefter som træner og siden som fysioterapeut. Hun arbejder med alt lige fra dans til boldspil, men har de senere år fokuseret mere på de bløde bevægelsesformer som Pilates.
Sigrid har arbejdet med alle aldersgrupper fra spædbørn til ældre og har arbejdet både i det offentlige og det private samt i lokale idrætsforeninger.
Sigrid elsker at videregive sin viden og er dybt fascineret af kroppen og hjernens sammenhæng samt hvordan det kan formidles og faciliteres gennem bevægelse.
Sigrid er mor til 4 og med begrænset tid til bevægelse har hun på egen krop oplevet hvordan den grundlæggende mobilitet er vigtig for kroppens velbefindende og evne til at klare hverdagens udfordringer.
Du kan kontakte Sigrid på info@denintelligentekrop.dk
Mette Mølgaard
Cand. scient. Idræt, Åndedrætsterapeut & Franklin Method Level 1 Educator
Mette er uddannet cand. scient. Idræt fra Københavns Universitet i 2007 med speciale indenfor sundhed og fysisk aktivitet. Derudover er hun bl.a. uddannet Pilates Matwork & Reformer instruktør gennem Balanced Body ved Den Intelligente Krop, samt Åndedrætsterapeut fra Skolen for Åndedræt ved Lotte Paarup
Hun har desuden en bred vifte af træningsuddannelser bag sig og er bl.a. videreuddannet indenfor Franklin Metoden, hvor hun nu som en af de få i Danmark er certificeret Franklin Method Level 1 Educator.
Mette har mere end 20 års undervisningserfaring indenfor en bred genre af bevægelse, motion og idræt. De seneste år har det især været de blødere træningsformer som pilates, yoga m.m. som har Mettes store interesse, men hendes generelle nysgerrighed og interesse for krop og bevægelse gør, at hun hele tiden søger ny viden. Hun stiller store krav til sig selv i rollen som formidler, såvel fagligt som pædagogisk, og lægger vægt på en fagligt velfunderet undervisning i et uformelt rum med plads til smil på læben.
Det var langt fra kærlighed ved første blik, da Mette første gang stiftede bekendtskab med den traditionelle pilates for snart en del år siden. Men da hun oplevede Lotte Paarups måde at arbejde med pilates kombineret med det naturlige åndedræt og bevægelse, gav det pludselig mening for hendes egen krop og hun kunne mærke, hvordan det kunne supplere hendes øvrige træning på en fantastisk måde.
Afhængig af hvad tiden som småbørnsmor tillader, træner Mette selv så varieret som muligt, lige fra løb og landevejscykling til dans, yoga og pilates, for bl.a. at holde sig fit for fight til hverdagen med to små energiske sønner.
Mette underviser på vores pilates reformer uddannelse, samt aerial og reformer holdtræning og diverse workshops.
Du kan kontakte Mette på mette@denintelligentekrop.dk
Mette Lønhart
Biopat og Yin Yoga lærer
Mette er uddannet Biopat tilbage i 1993 og har arbejdet med Biopati og Bioresonansterapi lige siden.
Mette har mange forskellige alternative kurser bag sig og har dyrket yoga i mere end 20 år. Hun blev tiltrukket at Yin yogaen tilbage i 2015 efter endt uddannelse til Kundalini Yoga lærer.
Hendes største motivation er den glæde, det giver hende at formidle bevægelse.
Mette føler altid en stor glæde ved at undervise en yogaklasse. Hun er taknemmelig over, at hun kan give sin passion for krop og sind videre og være katalysator i andre menneskers processer i livet.
Mette lægger stor vægt på at møde eleverne, der hvor de er og forhåbentlig hjælpe dem til en dybere kropsbevidsthed.
Hun kobler ofte meridianer, følelser og organer på de forskellige stillinger i Yin yoga, da hun oplever, at det kan hjælpe nogle til lettere at være tilstede med det, der sker i deres krop.
Mette har en intention om at skabe nogle rammer for hendes elever, hvor den enkelte gerne skal føle mere nærvær, velvære samt ro.
Mette elsker også selv at være på måtten. Hun mener at Yoga er balsam for sjælen og finder stor værdi i selv at kunne lukket øjnene og blive guidet ind i – og måske tilbage til – kroppen efter en travl dag eller periode.
For Mette har Yin Yogaen en stor effekt på hendes fysiske og mentale velvære og yogaen får det meste til at hænge sammen for hende.
Du kan kontakte Mette på info@denintelligentekrop.dk
Karina Work
Åndedrætsterapeut, Pilates instruktør og EMT behandler
Karina er uddannet Åndedrætsterapeut gennem Skolen for åndedræt ved Lotte Paarup
Derudover har Karina en baggrund indenfor bevægelse, primært pilates, og er uddannet Pilates Matwork & Reformer instruktør gennem Balanced Body ved Den Intelligente Krop.
Hun har i mange år arbejdet med formidling af åndedrættet via træning, særligt i relation til pilates reformertræningen.
Karina er endvidere uddannet i manuelle teknikker og arbejder med det unikke behandlingskoncept Elastic Movement Therapy™, som er udviklet af fysioterapeut Hilde Holan Gudding. Disse teknikker bruger Karina til at hjælpe med frigørelse af væv, som giver bedre tilgang til bevægelse og dermed et friere åndedræt.
Karina arbejder til dagligt med pilates undervisning og manuelle behandlinger. Karina har desuden en bred berøringsflade indenfor langdistance løb, hvor hun hjælper løbere på mange niveauer vedligeholde kroppen via mobilisering af fascia (bindevæv), pilatestræning med åndedrætsfokus og manuelle sessioner. Udgangspunktet er at skabe en sammenhæng og helhed, hvor træning, restitution, bevægelse og åndedræt forenes.
Karina kan hjælpe dig med mange forskellige vejrtrækningsproblematikker. Hun møder dig som klient, hvor du er, og hjælper dig videre med din krop og dit åndedræt, så du kan opleve ro, velvære og mentalt overskud.
Du kan kontakte Karina på info@denintelligentekrop.dk
Carl Tirsgaard, Pilates instruktør & certificeret danse- og bevægelsesterapeut
Når Carl underviser i reformerpilates bygger han videre på sine 25+ års undervisningserfaring i gymnastik, aerobic og moderne dans samt hans erfaringer som danse- og bevægelsesterapeut. Carls tilgang til bevægelse er funderet i den filosofi, at vores krop, følelser og sind udspringer af samme essens.
I hverdagslivet kan det være en udfordring at have fokus på kroppen og ofte er vi beskæftiget med travlheden i vores tanker. Det kan skabe et distanceret forhold til vores krop. Derfor starter Carl altid sin undervisning med at sætte fokus på vores vejrtrækning, vores kontakt til underlaget samt det at mærke hele kroppen.
Dette fundament giver dig mulighed for et øget flow og en øget forbundethed i din krop. Hermed øger du potentialet for at gøre bedre brug af dine fysiske ressourcer og din træning i reformeren bliver mere effektiv.
Carls begejstring for reformerpilates rækker tilbage til da han blev uddannet som moderne danser i London, hvor reformer-træningen nænsomt og grundigt fik ham på retkøl efter et længere skadesforløb. Udover sine uddannelser til danser og koreograf er Carl også uddannet underviser på Paul Petersens Idrætsinstitut i Kbh samt certificeret danse- og bevægelsesterapeut på det tidligere Institute for Life Energy i Vanløse. I 2024 uddanner Carl sig også Kropsterapeutisk Yoga underviser gennem Den Intelligente Krop.
Edit Maria Hornshøj Laugesen om Carl...
"Jeg har sjældent oplevet et menneske, der er i stand til, på én gang at lære fra sig og formidle bevægelse, og på samme tid, at skabe et rum, med plads til alle, og med et stort overskud til at favne alle deltagere, trods forskelligheder. Jeg vil til enhver tid anbefale alle der er interesseret i bevægelse, at opsøge og opleve Carls undervisning".
Du kan kontakte Carl på info@denintelligentekrop.dk
Esben Seir
Friklatrer, åndedrætsterapeut, mentor, inspirator, Breath & Life coach, yoga lærer og movement rebel
Esben er passioneret livstilsklatrer og åndedrætsekspert. Dette har bragt ham til mange steder i verden, og ofte steder hvor naturen er dominerende. Ude i naturen med tid til bare at være. Dette er et rum, hvor han bliver inspireret, er kreativ og finder ro. Han er en af pionererne i dansk klatring og har været blandt de bedste i Danmark i mere end 20 år. Han har rejst i det meste af verden med klatring, dykning, yoga, åndedrættet og bevægelsesleg.
Oplevelserne og erfaringerne med klatring, naturen og en daglig egen praksis bruger Esben i høj grad i sit arbejde med andre mennesker. Esben har arbejdet som landstræner for det danske ungdomslandshold i klatring i 7 år, han er konsulent for Frømandskorpset og arbejder til daglig en-til-en med at hjælpe mennesker til at skabe forandring og styrke i deres liv. Esben har undervist i klatring, yoga, meditation og åndedrættet på Paul Petersens Idrætsinstitut siden 2005. Her har han skabt sin egen linje med klatring, yoga, meditation og breathwork og uddannet idrætslærere med et helhedsorienteret syn på bevægelse og livet.
"Alle er lærere og vi er alle elever i livet. Åndedrættet er fundamentet, hvorfra vi selv kan være med til at bestemme vores vej og udvikling. Det er en gave, men du skal åbne den. Jeg guider og inspirerer dig bare."
Esben var med til at starte Blocs & Walls som er et af Europas største klatrecentre og var sportsmanager / daglig leder de første år. Desuden er han en af folkene bag MOVE Copenhagen Festivalen og drev i 15 år Copenhagen Jazzhouse, som var en af verdens førende jazzklubber med mere end 100 ansatte.
Esben er founder og ejer af firmaet NOGRAVITY – Climbing & Movement, som han startede i 2007 med en drøm om at skabe forandring, nærvær og bevidsthed gennem bevægelse, leg og åndedrættet.
De sidste 15 år har Esben fordybet sig i meditation og åndedrættet. Noget som altid har været med i klatringen, fridykning og livet. Men i dag er det en fast del af den daglige rutine og den største årsag til Esbens egen forandringsproces.
"I breathe so I can choose" - Esben Seir
Du kan kontakte Esben på info@denintelligentekrop.dk
Lise Jensen
Yin yoga lærer og Åndedrætsterapeut
Lise havde forsøgt sig med yoga i mange år. Men troede, at hun skulle være på en bestemt måde i stillingerne, være smidig og præstere. Og derfor fungerede det ikke rigtigt godt. Hun fortalte sig selv, at hun ikke var god nok til yoga.
Det var først efter flere år, at hun forstod hvad yoga var. Hun var så heldig at møde Yin Yogalærer Mette Lønhart. Det fik hende til at forstå, at yoga ikke gik ud på at præstere. At hun ikke skulle opnå noget. Hun skulle blot være til stede. Og alt var lige præcis som det skulle være.
Det var Yin Yoga som viste Lise vejen.
Lise tog en 100 timers hatha grunduddannelse hos Senses. Mest fordi hun gerne ville mere med sin egen praksis. Men det at undervise og guide andre, gav hende så meget glæde og taknemmelighed, at hun også tog en 50 timers flow uddannelse hos Senses.
Senere fulgte en certificering som Yin Power lærer med en 250 timers uddannelse hos Kristine Marie Rost. Kristines Yin Power er baseret på Victor Changs Yin Yoga og Qi Gong.
Lise er også mindfulnessinstruktør, stressspecialist og uddannet stressterapeut og ikke mindst Åndedrætsterapeut gennem Skolen for åndedræt ved Lotte Paarup.
Lise glæder sig til at guide dig på vores Yin yoga hold og workshops.
Du se mere om Lise og hendes arbejde på hendes website her
Du kan kontakte Lise på info@denintelligentekrop.dk
Camilla Dal
Pilates Matwork og Reformer instruktør
Camilla er uddannet Pilates Matwork & Reformer instruktør gennem Balanced Body ved Den Intelligente Krop.
Efter at have arbejdet som chef og projektleder i Film og Madbranchen i mange år, skiftede Camilla for nogle år siden fuldstændig spor. I hendes daværende arbejde gik det altid stærkt, og der var altid deadlines der skulle nås. Ofte lidt for få ressourcer til opgaverne og i et knapt så sundt arbejdsmiljø. Camilla levede en hverdag hvor hun var tilgængelig 24/7, og hvor måltider var noget man greb i farten, og motion var noget man kun i perioder havde overskud til. Det var svært at få passet på sig selv.
I Reformeren fandt Camilla det fristed, hun havde brug for. Her kunne hun få ro til at komme ned og mærke sin krop og give hovedet en pause. Her kunne hun give tilladelse til - for en stund - at forsvinde ind i en meditativ mental tilstand, hvor åndedrættet får plads.
Her skal ikke præsteres, og det er kroppen som bestemmer. Det gav hende følelsen af at have fået bedre kontakt og balance imellem hoved, krop og sjæl. Og det hjalp hende af med nogle rygskavanker, som hun havde døjet med i årevis.
Det gav Camilla blod på tanden til at søge dybere ind i pilatestræningen. Hos Den Intelligente Krop fandt hun den tilgang til kroppen og træningen, som hun søgte.
I dag har Camilla skiftet helt spor og lever af at undervise i Reformeren og som Matwork instruktør. Og hun elsker det, hvilket man ikke er i tvivl om, når hun underviser!
Camilla har desuden en Certificering i Intelligent kost v. Louise Bruun.
Du kan kontakte Camilla på info@denintelligentekrop.dk
Karina Nus
Sangpædagog og åndedrætsterapeut
Karina Nus er uddannet sanger, sangpædagog fra Complete Vocal Institute og Musikvidenskab, KUA, metakognitiv stresscoach fra Neokognitivt institut og åndedrætsterapeut fra Åndedrætsterapeutuddannelsen ved Lotte Paarup under Skolen for åndedræt.
Gennem 20 år har hun undervist på Complete Vocal Institute, Den Danske Scenekunstskole, Musicalakademiet, skuespilskolen i Århus og København, Central Musical Theatre school, foruden på teaterforestillinger, tv-shows, virksomheder og privat (X Factor, Dansk Melodi Grand Prix, MGP, Cirkus Summarum, Det kongelige teater, Nørrebro Teater, Østre Gasværk, Mungo Park Teater, Betty Nansen Teatret m.fl.) Hun har undervist i følgende lande: USA, Holland, Tyskland, Schweiz, Østrig, Finland, Island, Norge, Sverige, Færøerne og Danmark.
De seneste 12 år har Karina koblet stemmetræningen med åndedrætstræning og -terapi.
Du kan kontakte Karina på info@denintelligentekrop.dk
Solvejg Kristensen
Terapeutisk eurytmist og TRE-instruktør
Solvejg Kristensen har en Sundhedsfaglig Kandidatuddannelse og en ph.d. indenfor sundhedsvæsnet, dertil er hun terapeutisk eurytmist og TRE-instruktør. Hun har dels en bred erfaring med at afdække, måle og forbedre på kvalitet og patientsikkerhed i det danske og europæiske sundhedsvæsen. Dels har Solvejg været involveret i en lang række aktions-, netværks-, forbedrings- og forskningsprojekter i Danmark og EU, og hun har skrevet adskillige videnskabelige artikler, bogkapitler og bøger.
Hun har en bred undervisningserfaring i videnskabelige emner såvel som i eurytmi, terapeutisk eurytmi, meditation og TRE.
Solvejg har gennem en årrække holdt workshops og retreats i meditation og TRE® i Danmark og i Sverige.
Du kan kontakte Solvejg på info@denintelligentekrop.dk
Tina Winther
Jordemoder
Tina er oprindelig uddannet pædagog, men blev i 2009 uddannet som jordemoder og har siden arbejdet primært på Hvidovre Hospital. Hun er indehaver af Mamaprofylax, som tilbyder fødselsforberedelse til gravide og deres partnere i København og Århus. Ud over at undervise gravide og deres partnere har hun også undervist jordemødre fra hospitalerne i Herlev og Hvidovre i den psykoprofylaktiske tilgang til fødselsarbejdet.
Du kan kontakte Tina på info@denintelligentekrop.dk