Pilates Reformer uddannelse
Pilates Reformer er øvelser udført i den originale og mest kendte af Pilates maskinerne.
Uddannelsen har til formål at kvalificere dig til at kunne anvende og instruere en person, et hold - og en meget bred målgruppe, i at få det fulde udbytte ud af deres Pilates Reformer træning.
Pilates Reformer uddannelsen giver dig en meget grundig og bred uddannelse i Pilates Reformer træning.
I samarbejde med Balanced Body har vi siden 2007 afholdt Pilates uddannelser.
3 moduler, i alt 50 timer (200 timer i alt)
Uddannelsen er delt op i tre moduler, som tages i sammenhæng, men med tid mellem modulerne, så du kan øve dig mellem hvert modul. Første modul giver dig et solidt fundament, og du vil efter deltagelse være i stand til at opstarte arbejdet med Reformeren i praksis. De efterfølgende moduler bygger ovenpå første modul, og du får flere redskaber samt kommer mere i dybden med Reformeren og de mange muligheder.
Efter deltagelse på alle tre moduler er der mulighed for international certificering. Det totale timeantal for uddannelsen for at blive certificereret "Balanced Body Reformer Instructor" er 200 timer.
Forudsætning for deltagelse
Anatomi
For at blive en dygtig Reformer instruktør, kræver det en grundlæggende indsigt og forståelse for anatomien. Derfor anbefaler vi bogen
, der vil ruste dit kendskab til anatomi inden uddannelsesstart.NB! - Denne bog dækker over den anatomi, der undervises ud fra på uddannelsen.
Vi anbefaler også anatomibogen
, som en fantastisk anatomibog, der er i stand til at gennemgå kroppen på overskuelig vis, men er mere detaljeret end ovenfor nævnte anatomibog.Er du i tvivl om hvorvidt du er rustet til at deltage anbefaler vi at du kontakter os.
Erfaring med undervisning
Det er en stor fordel i forvejen at have erfaring med undervisning indenfor bevægelses faget. Kan du ikke opfylde dette, skal du være forberedt på ekstra hårdt arbejde undervejs i forløbet.
Erfaring på egen krop
Du skal have personlig og kropslig erfaring med Pilates Matwork og Reformer træning. Sørg for at tage alle de timer du kan, inden uddannelsen starter. Det er igennem egen krop, vi danner grundlaget for, hvordan vi arbejder med andre mennesker. Opsøg personlig træning, holdtræning og suppler evt. med træning efter dvd. Jo mere forskelligt du prøver, desto bedre. Det er muligt at tage personlige timer inden uddannelsesstart hos os i København.
Pre-Pilates
Det er ikke påkrævet at have en Pilates Matwork uddannelse inden deltagelse på Reformer uddannelsen. Dette er dog en fordel.
Hvis du ikke har en Matwork uddannelse, skal du som minimum have deltaget på vores
. Her lærer du grunprincipperne bag Pilates systemet. Selvom du måske har undervist i andre bevægelsesformer og træningsmetoder, er det fortsat nødvendigt at gennemgå Pre-Pilates kurset. Dette er for at sikre dig det bedste fundament for forståelse og anvendelse af grundprincipperne bag Pilates, hvorved din uddannelse bliver langt lettere at gennemføre samt bestå.Vi anbefaler desuden alle, der ikke har taget vores Pilates Matwork uddannelse, at deltage på Pre-Pilates kurset. Dette giver dig en langt bedre Reformer uddannelse, da du på Pre-Pilates får en grundig indføring, i lige præcis den måde, som vi arbejder på.
NYT! Hvis Pre-Pilates kurset i kalenderen er planlagt til efter Reformer modul 1, dvs. du kan ikke nå at deltage før - så kontakt os, og vi kan lave en aftale om, at du deltager på det efterfølgende Pre-Pilates kursus.
Læs meget mere om uddannelsen
længere nede på siden...
Har du allerede nu uafklarede spørgsmål,
så er du meget velkommen til at skrive direkte
til Lotte Paarup på lotte@denintelligentekrop.dk
Sådan adskiller vores uddannelse sig...
Hør Lotte Paarup forklare, hvordan vores uddannelse adskiller sig fra øvrige uddannelser.
Lidt om vores filosofi
- Vi arbejder med udgangspunkt i det naturlige og optimale åndedræt som første prioritet og som "coach" for optimal funktionel bevægelse.
- Vi arbejder meget med mobilitet før stabilitet, hvilket tilsammen udmønter sig i funktionel dynamisk stabilitet.
- Vi arbejder med afspænding før opspænding, hvilket giver kroppen mulighed for at opbygge en funktionel styrke og stabilitet.
- Vi arbejder med hensigt på at skabe balance i både skelet, muskel og nervesystemet.
- Vi "taler" til knoglerne, så følger musklerne med.
- Vi arbejder meget kreativt med alle øvelser, og lægger stor vægt på muligheden for graduering og modificering af den enkelte øvelse.
- Vi arbejder ikke med såkaldte "facitlister", men med muligheder og variationer, der fx kan ændre fokus og dermed effekten af en øvelse.
Målet er at lære deltageren at jonglere med materialet, så man bliver i stand til at plukke ud lige præcis efter behov - og dermed være i stand til at tilpasse niveauet og behovet for målgruppen. - Vi gør vores bedste for at uddanne instruktører, som er i stand til at observere, tænke og handle på egen hånd - og vi er altid åbne og fleksible overfor nye og andre måder at tænke på.
Up-to-date og undervisning fra fysioterapeuter
Uddannelsen bygger på den nyeste udvikling indenfor Pilates og bevægelse generelt, samt måden at arbejde med åndedræt og muskelspænding på.
Åndedrættet er omdrejningspunktet. Dette koblet til at blive ekspert i at analysere, forstå og guide bevægelse, giver en unik, levende og pædagogisk undervisning, der let tilpasser sig den enkeltes niveau og behov.
Meget Pilates fokuserer overdrevent på spænding i bækkenbund og mavemuskler, hvilket desværre ødelægger den gode bevægelse. Denne metode hører desuden fortiden til, når vi lytter til det, vi ved om kropp og bevægelse idag.
Vi fokuserer i stedet på det naturlige og optimale åndedræt - og på hvordan alle kropsdele arbejder naturligt og funktionelt sammen.
Vi integrerer den nyeste viden indenfor fascia og bindevævsområdet, som er en naturlig del af det vi gør.
Vi underviser også med hænderne. Via vores fysioterapeutiske arbejde lærer vi dig teknikker til at bruge dine hænder i undervsiningen. Dette kan gøre en kæmpe forskel for deltageren, at blive guidet til hvor bevægelsen skal ske.
Fysioterapeut Lotte Paarup har stået bag uddannelserne siden 2007
Fysioterapeut Lotte Paarup står bag uddannelserne, som hun selv har undervist på i en lang årrække.
Lotte Paarup fotæller:
"Vi tror på det vi gør, og vi ved virkelig noget om bevægelse. Samtidig kigger vi på forskningen, og lader det vi har gjort i mange år smelte sammen, med det nye og det vi mener er vigtig for bevægelse og funktion.
Det er svært at finde nogen som os, der er så passionerede for den moderne Pilates. Dvs. den Pilates der er kommet længere end at spænde bækkenbunden og suge maven ind før noget kan ske..."
Produkter
Et unikt redskab
Reformeren giver mulighed for at træne hele kroppen fra top til tå - også arme og ben. Øvelserne spænder meget bredt og kan anvendes på ethvert niveau - lige fra genoptræning til mere kraftfuld og sportsspecifik træning. Reformeren anvendes verden over af både fysioterapeuter og topidrætsfolk. Reformeren kan noget, som intet andet redskab kan.
Reformeren er et genialt redskab til terapeutisk træning, da mobilitet, stabilitet og bevægelsessekvenser kan trænes til den mindste detalje. Dette opnås ved hjælp af det unikke kabel og glidesystem med den justerbare modstand, som Reformeren er i besiddelse af. Nogle gange bruges modstanden som en udfordring og andre gange som en støtte.
Læs meget mere om Reformer Pilates på www.reformerpilates.dk
Se forskellige videoklip med Reformeren - og få en ide om hvordan vi arbejder her
Læs interview om Reformer træning kombineret med behandling
Læs interview med CoreBalance, et Reformer Pilates studie, drevet af fysioterapeut Marianne Grønbæk
Læs artikel skrevet af Lisbeth Bundgaard (underviser også på uddannelsen)
I videoklippene her kan du også lære mere overordnet om vores måde at tænke og arbejde på
Uddannelsesmateriale
Manual
Uddannelsen undervises ud fra en udførlig manual til hvert modul. Vær opmærksom på at denne manual er på engelsk. Det er normalt ikke et problem, da undervisningen naturligvis foregår og omsættes til praksis på dansk. Alle manualer suppleres desuden med dansk materiale.
Supplerende litteratur
Vi anbefaler forskellig litteratur, som supplerende læsning (ikke et krav).
»
Eksamen og international certificering
Skriftlige test og feedback på praksis
Undervejs i uddannelsesforløbet ligger skriftlige test. Du modtager også feedback fra underviseren under uddannelsesforløbet, således individuelle mangler og styrker bliver synliggjort, og der kan arbejdes på at forbedre evt. svage sider.
Bevis på deltagelse
Efter hvert modul modtager du officielt bevis på at have gennemgået uddannelsesmodulet (dette er ikke et bevis på at have bestået eksamen eller at være certificeret). Det kræver naturlivis, at du har deltaget i hele modulet.
Eksamenskrav
- Gennemført Balanced Body Matwork uddannelse eller anden Pilates Matwork uddannelse eller som minimum
- Gennemført alle tre moduler i Reformer uddannelsen
- 30 Reformer personlige lektioner, 30 observations lektioner og 90 undervisnings lektioner
=> Total timeantal for gennemført Reformer uddannelse: 200 timer
Personlige lektioner
Timer hvor du selv træner Pilates. Det kan foregå på holdtræning, personlig træning eller via dvd - det hele tæller med. Praktisk erfaring på egen krop og erfaring med rollen som modtageren/deltageren er en vigtig del af det at udvikle sig til en dygtig Pilates instruktør.
Observations lektioner
Timer hvor du observerer erfarne instruktører undervise. At observere er en god måde at forstå formidlingens kunst.
Undervisnings lektioner
Timer hvor du selv instruerer. Dette er en nødvendig del af vejen mod en dygtig instruktør.
International certificering
Når ovenstående krav er opfyldt, er du kvalificeret til at gå til eksamen for at blive certificeret "Balanced Body Reformer Instructor", som er en international certificering. Eksamen består af en skriftlig og praktisk test.
NB - det er kun muligt at blive certificeret, hvis du har gennemgået en
(hos os eller en anden svarende udbyder) eller du som minimum har vores .Du skal have gennemført alle tre Reformer moduler for at kunne blive certificeret. Det er frivilligt, om du vil gå til eksamen, men det er påkrævet, for at blive certificeret "Balanced Body Reformer Instructor".
Eksamen er ikke inklusiv uddannelsen. Eksamen aftales individuelt.
Det naturlige og optimale åndedræt
Vi adskiller os fra andre Pilates uddannelser på forskellige områder, bla.a. ved anvendelsen af åndedrættet. Den største forskel på det vi gør, er at vi arbejder med det naturlige og optimale åndedræt, frem for den traditionelle Pilates vejrtrækning. Dertil kommer måden vi arbejder med bevægelse og opspænding af muskulaturen, hvor vi fokuserer på bevægelsen, knoglebevægelserne og åndedrættet, da dette tilsammen guider en naturlig opspænding af den rette muskulatur, koblet til en given bevægelse/øvelse.
På åndedrættet.nu kan du læse en masse om det naturlige åndedræt.
På kurset
kan du på 7 timer opdatere dig på dette emne. Vi anbefaler, at du deltager på dette kursus, hvis du ikke har en PIlates Matwork uddannelse eller et Pre-Pilates kursus fra os. (ikke et krav for deltagelse på Reformer uddannelsen).Det fulde øvelsesrepertoire
Uddannelsen bygger på det fulde øvelsesrepertoire indenfor brug af Reformeren som redskab. Øvelsesrepertoiret er meget bredt og med øvelser på alle niveauer. Der er øvelser for hele kroppen, fra fødderne til armene. Der arbejdes også kreativt med øvelserne og Reformeren, da denne giver uendelige muligheder for tilpasning af en øvelse.
Uddannelsen bygger på et miks af Pilates Reformer øvelser, som Joseph Pilates lavede dem, krydret med den moderne form for Reformer Pilates, som vi kender den i dag. Også undervisernes baggrund som fysioterapeuter sætter sit tydelige præg på uddannelsen.
Stor vægt på praksis
I uddannelsesforløbet lægges der stor vægt på den praktiske forståelse for øvelserne - både på egen krop, men også evnen til at formidle og anvende disse på rette niveau, til forskellige kropstyper og skavanker. Der vil altså blive gennemgået modifikationer og tilpasninger af alle øvelser - samt evnen og øjet for at anvende disse bliver trænet.
Alle øvelser undervises med fokus på evnen til formidling og kommunikation samt brug af billedsprog. Derfor består uddannelsen også at undervisningsopgaver, hvor du som deltager bliver trænet i den praktiske formidling af øvelserne. I denne proces indgår supervision og guidning af underviserne.
Reformeren åbner mange muligheder for at skifte fokus og formål i en øvelse, hvilket vi arbejder rigtig meget med i praksis.
Mulighed for selvtræning, observation og øve-undervisning
Undervejs i uddannelsen er det vigtigt at du arbejder med det du lærer i praksis. Hvis du mangler et sted at selvtræne, observere og måske øve dig i at undervise små Reformer-hold, har vi en aftale med House of Pilates Charlottenlund (HoP), som gerne vil hjælpe dig med at få det til at ske. Ejeren, Lotta Steuch, har selv taget vores Reformer-uddannelse samt Pre-Pilates, Matwork-uddannelsen og et hav af vores andre kurser og workshops. Skriv til lotta@houseofpilates.dk for mere info.
Målgruppe
Pilates Reformer uddannelsen er for dig, som vil være i stand til at undervise og anvende Pilates Reformer repertoiret på enkelt personer eller grupper.
Uddannelsen er for instruktører, fysioterapeuter, afspændingspædagoger, kiropraktorer og andre med erfaring og interesse i en fremtid indenfor Pilates.
Efteruddannelse
Vi tilbyder forskellige til efteruddannelse, som overbygning på din Pilates grunduddannelse. Derudover arrangerer vi løbende kurser KUN for Jer, der har taget vores Pilates Reformer uddannelse.
Max. 12 personer
Som noget helt specielt foregår undervisningen med kun 12 personer (max), hvilket giver en høj intensitet og mulighed for stor personlig feedback for dig som deltager. Der arbejdes 2 personer om en maskine, hvilket også giver optimale forhold for træning på egen krop kombineret med træning af evnen til at formidle og bruge øjne, hænder og kommunikation som instruktørens vigtigste redskaber. Du skal være forberedt på en meget praktisk uddannelse, hvor indlæringen foregår via praksis, afprøvning og observation.
Vi gør vores bedste for at uddanne instruktører, som er i stand til at observere, tænke og handle på egen hånd - og vi er meget åbne og fleksible overfor nye og andre måder at tænke på.
Varighed
I alt 50 timer
Uddannelsen varer 50 timer i alt, som er sat sammen af 3 moduler:
- 1. modul á 21 timer
- 2. modul á 16 timer
- 3. modul á 16 timer
Det totale timeantal for uddannelsen for at blive certificereret "Balanced Body Reformer Instructor" er 200 timer - læs mere under eksamen og certificering.
Vi anbefaler, at have mulighed for at arbejde med Reformeren straks efter deltagelse på første modul.
Mødepligt
Der er mødepligt til alle timer i uddannelsesforløbet. Undervisningen er meget intens, og det er et problem, hvis du mangler noget. Ved fravær fx pga. sygdom, er du nødsaget til at finde en løsning med underviseren, således der kan indhentes/kompenseres for det som mangler. Det vil ofte være i form af koncentrerede individuelle lektioner med underviseren, som kræver ekstra betaling.
Om Pilates hos os
Vi ønsker ikke, at du skal være lige som alle andre
- tværtimod tager vi hensyn til og coacher dig til at finde din stil og din vej.