Din indkøbskurv er tom.

Undervisere

Her kan du møde vores meget kompetente undervisere, der hver især har noget unikt at byde ind med.

De er alle sammen ægte nørder indenfor hver deres felt - og de underviser, fordi de elsker det!

Du kan glæde dig til at møde dem på de forskellige kurser og uddannelser.

Lisbeth Bundgaard, Fysioterapeut

Lisbeth er uddannet fysioterapeut fra VIA University College i Holstebro i 2008 og har altid interesseret sig for krop og bevægelse. Hun har selv dyrket mange forskellige ting ligefra ridning til boksning mm og har undervist både børn og voksne i snart 25 år.
Derudover er hun Master Instructor i Pilates Matwork og Reformer fra Balance Body, samt har et hav af kurser i bagagen fra både ind- og udland. En rejse og interesse mod ny viden som aldrig stopper. Senest har Lisbeth uddannet sig til naturterapeut.

Hun har en legende tilgang til bevægelse og er meget visuel i hendes undervisning, så det altid er interessant og spændende både når det gælder det teoretiske men også i de praktiske øvelser.

Lisbeth har arbejdet hos Den Intelligente Krop siden 2010 og har i mange år været fast i huset. I 2018 flyttede hun hjem til Jylland igen, for at være tæt på familien og hendes elskede Limfjord. Naturen og den friske luft har altid betydet meget for hende og hun henter meget af sin inspiration og energi i naturen. Hun har startet hendes egen lille virksomhed Naturlig Bevægelse, hvor hun har workshops, events og individuelle klienter ved siden af hendes arbejde på klinik. Derudover er hun ved at uddanne sig til Naturterapeut.

Du kan stadig opleve hende på vores kurser og uddannelser både i Jylland og på Sjælland og hun vejleder også de studerende, der ønsker at gå til eksamen i Pilates.

Lisbeth kan kontaktes på info@denintelligentekrop.dk

 

Lotte Paarup, Fysioterapeut

Lotte Paarup er stifter og idegrundlægger af Den Intelligente Krop. Hun er fysioterapeut og har siden 1993 arbejdet med træning, sundhed og velvære for hele familien.

Lotte har igennem mange år levet af at undervise i motion og bevægelse i både ind- og udland. Hun øser ud af sin viden på foredrag og kurser, og hun udarbejder øvelses- og bevægelsesmateriale til virksomheder og organisationer.

Desuden har Lotte lavet en lang række træningsprogrammer til TV igennem tiden. Lotte har også udgivet en lang række trænings dvd'er. Lottes erfaringer er også at finde i flere bøger om motion.

Lotte er specialist i Pilates, genoptræning, funktionel træning, åndedræt, fødder, ryg, bækken og kropsholdning. 

Siden 2001 har Lotte arbejdet med Pilates, hvor hun benytter både gulv og de traditionelle Pilates redskaber. Den form for Pilates, som Lotte praktiserer, adskiller sig på flere måder ift. den traditionelle Pilates træning. Den er primært kendetegnet ved brug af det naturlige åndedræt.

Lotte Paarups kerneområde er åndedrættet. Hun har udgivet 3 bøger om åndedrættet og 2 åndedrætsprogrammer på dvd. Du kan læse meget mere på åndedrættet.nu 

Lotte er "Faculty Member" og certificeret hos "Balanced Body", samt Balanced Body uddannelsespartner indenfor Pilates Matwork og Reformer. Læs meget mere under kurser og uddannelser.

Lotte står for det faglige arbejde hos Den Intelligente Krop, og har ansvaret for træning, kurser og uddannelser. Hun arbejder også hele tiden på at formidle den faglighed, vi står for på Den Intelligente Krop. 

I 2011 og 2016 blev Lotte mor, og i den forbindelse skriver hun på hjemmesiden førogefter.dk 

Lotte kan kontaktes på lotte@denintelligentekrop.dk

 

Lene Munck, Neurologisk kiropraktor

Lene Munck er uddannet kiropraktor fra 1991.

Lene har siden hun blev færdiguddannet bl.a. specialiseret sig i børn, med fokus på hjernens og nervesystemets udvikling og dennes betydningen for vores psykiske og fysiske velbefindende.

“Helt grundlæggende er det altafgørende at vi behandlere har et stort fokus på at lede efter den dybtliggende årsag til klientens problemer fremfor at symptombehandle"

Denne finder vi oftest gemt i hjernens og nervesystemet funktion og udvikling. Derfor er løbende efteruddannelse og forståelsen for selve neurologien helt essentielt for os som behandlere, hvis vi virkelig vil gøre en forskel og hjælpe vores klienter til et bedre liv“, udtaler Lene Munck

Lene Munck er grundlægger og daglig leder af Institut for Adfærd Motorik og Indlæring.e.

Du kan kontakte Lene på info@denintelligentekrop.dk

 

Mette Mølgaard - Cand. scient. Idræt & Franklin Method Level 1 Educator

Mette er uddannet cand. scient. Idræt fra Københavns Universitet i 2007 med speciale indenfor sundhed og fysisk aktivitet, og er desuden uddannet Pilates Matwork & Reformer instruktør gennem Balanced Body ved Den Intelligente Krop.

Hun har desuden en bred vifte af træningsuddannelser bag sig og har senest videreuddannet indenfor Franklin Metoden, hvor hun nu som en af de få i Danmark er certificeret Franklin Method Level 1 Educator.

Mette har mere end 15 års undervisningserfaring indenfor en bred genre af bevægelse, motion og idræt. De seneste år har det især været de blødere træningsformer som pilates, yoga m.m. som har Mettes store interesse, men hendes generelle nysgerrighed og interesse for krop og bevægelse gør, at hun hele tiden søger ny viden. Hun stiller store krav til sig selv i rollen som formidler, såvel fagligt som pædagogisk, og lægger vægt på en fagligt velfunderet undervisning i et uformelt rum med plads til smil på læben.

Det var langt fra kærlighed ved første blik, da Mette første gang stiftede bekendtskab med den traditionelle pilates for snart en del år siden. Men da hun oplevede Lotte Paarups måde at arbejde med pilates kombineret med det naturlige åndedræt og bevægelse, gav det pludselig mening for hendes egen krop og hun kunne mærke, hvordan det kunne supplere hendes øvrige træning på en fantastisk måde.

Afhængig af hvad tiden som småbørnsmor tillader, træner Mette selv så varieret som muligt, lige fra løb og landevejscykling til dans, yoga og pilates, for bl.a. at holde sig fit for fight til hverdagen med to små energiske sønner.

Mette underviser på vores pilates reformer uddannelse, samt aerial og reformer holdtræning.

Du kan kontakte Mette på mette@denintelligentekrop.dk

 

Karina Work, Pilates instruktør & EMT behandler

Karina er uddannet Pilates Matwork & Pilates Reformer instruktør gennem Balanced Body ved Den Intelligente Krop i 2012.

Hun har lige siden arbejdet med formidling af Pilates via gulvtræning (matwork) og så har hun indenfor de seneste år haft særligt fokus på Pilates Reformer træningen.

Karina har desuden løbende videreuddannet sig indenfor både i alternative terapiformer samt indenfor Franklin metoden, Elastic Training og Pilates

Karina er også uddannet og arbejder med det unikke behandlingskoncept Elastic Movement Therepy™ (EMT), som er udviklet af fysioterapeut Hilde Holan Gudding.

Karinas motivation er at kunne give deltagerne mulighed for at mærke nye sider af deres krop. At få dem derhen, hvor de ikke troede, de kunne komme og det med en lethed, som giver dem lyst til at arbejde endnu dybere.

I hendes undervisning lægges stor vægt på samspillet mellem åndedrættet, bevægelserne og at kunne mærke fokus i øvelserne. Hun ønsker at formidle en balance mellem fordybelse, velvære og fornyelse i Reformer træningen.

Karina gør meget ud af den visuelle guide i hver øvelse, som kan være med til at give deltagerne en forhåbentlig endnu bedre fornemmelse af øvelserne/træningen.

Karina vil gerne give deltagerne oplevelsen af at ”finde hjem i sin egen krop” og give tillid til egen krop til deltagerne.

Hvis deltagerne går hjem en blanding af ro i krop og sind samt fornemmelse af at kroppen bobler på den gode måde, så er Karinas mål nået.

Du kan kontakte Karina på karina@denintelligentekrop.dk

 

Sigrid Mitchell, Fysioterapeut

Sigrid er uddannet fysioterapeut i 2004 og har siden specialiseret sig inden for facilitering af bevægelse, og er pt. i gang med at videreuddanne sig inden for hjernen og bevægelse.

Sigrid har taget stort set alle kurser/workshops som Den Intelligente Krop holder samt Pilates Matwork uddannelsen. Hun er også i gang med et forløb i Franklin Method.

Sigrid har gennem hele sit liv arbejdet med bevægelse først som udøver, derefter som træner og siden som fysioterapeut. Hun arbejder med alt lige fra dans til boldspil men har de senere år fokuseret mere på de bløde bevægelsesformer som Pilates.

Sigrid har arbejdet med alle aldersgrupper fra spædbørn til ældre og har arbejdet både i det offentlige og det private samt i lokale idrætsforeninger.

Sigrid elsker at vider give sin viden og er dybt fascineret af kroppen og hjernens sammenhæng og hvordan det kan formidles og faciliteres gennem bevægelse.

Sigrid er mor til 4 og med begrænset tid til bevægelse har hun på egen krop oplevet hvordan den grundlæggende mobilitet er vigtig for kroppens velbefindende og evne til at klare hverdagens udfordringer.

Du kan kontakte Sigrid på info@denintelligentekrop.dk

 

Morten Dithmer, Franklin Method Master Teacher Trainer & Vice Director

Morten Dithmer er dansk, men bosiddende i Japan. Morten er Eric Franklins kompagnin, og har undervist sammen med Eric igennem alle årene fra den spæde start på Franklin Method for mange år siden.

Morten er uddannet indenfor professionel dans, Aikido, Osteopathic Bodywork og Franklin Method. Han er Director of the Franklin Method Asia Office, hvorfra han rejser verden rundt og underviser.

Morten har undervist på mange berømte institutioner, han er fx gæstelærer på Juilliard, New York på 10. år, Franklin Method Master Teacher Trainer og underviser worldwide. Han er på 10. år gæstelærer på Juilliard School of Arts New York og har bla. undervist Cirque de Soleil, Nike Tour Europe, Team USA Weightlifting, World Congress for the Lower Back & Pelvis, The Danish Royal Ballet, American Physiotherapy Association, IADAMS International Association of Dance Medicine, Conservatory of Arts Madrid, samt Wien's konservatorium. Han underviser mange forskellige målgrupper, fra dansen til terapien.

Morten har også undervist i Osteopathic Bodywork og har haft privat praksis i Tokyo i 12 Âr. Han har sjette grad sort bælte i Aikido. Morten har sideløbende en karriere på langt over 20 år indenfor optræden med bl.a. sang, dans og jonglering.

Morten er en ægte kapacitet indenfor bevægelsens kunst.

Du kan kontakte Morten på info@denintelligentekrop.dk

 

Birthe Brosolat, Certificeret Franklin Method Movement Educator Level 2

Birthe Brosolat er certificeret Franklin Method Movement Educator Level 2 og uddannet hos Eric Franklin og Morten Dithmer i London. I Danmark er hun en af de to eneste personer, som er certificeret i metoden.

Hun har undervist i bevægelse i mere end 35 år, først gymnastik, ballet og moderne dans og siden 2008 pilates. Birthe er certificeret fra Body Control Pilates i London i Pilates Matwork og studio equipment på alle niveauer og underviser både i Pilates og The Franklin Method. Derudover er Birthe tilknyttet Body Control Pilates’ uddannelsesteam i Skandinavien.

I sin undervisning fokuserer Birthe på at skabe en bevidsthed om, hvordan :

• vi bevæger os og, hvis nødvendigt, at skabe en forandring i den måde vi bevæger os på.
• vores krop er designet og hvordan kroppen og sindet hænger sammen
• vores tanker kan have indflydelse på, hvordan vi bevæger os.

Målet er at have et bevægeligt sind i en bevægelig krop hele livet igennem og at opleve glæden i bevægelse.

Hun fletter sin viden om The Franklin Method sammen med viden fra pilates, fascia-træning og neurovidenskaben, så den passer til den sammenhæng den skal bruges i og til den gruppe mennesker, der skal undervises.

Birthe udbyder løbende workshops og kurser i The Franklin Method.

Du kan kontakte Birthe på info@denintelligentekrop.dk

 

Pernille Springer, Fysioterapeut

Til hverdag praktiserer Pernille på egen klinik i Espergærde, med et bredt udsnit af klienter - www.fys-focus.dk.

På klinikken kombineres træningsterapi med klient uddannelse, manuel terapi og livsstilsoptimering.

Siden 2009, hvor Pernille stiftede bekendtskab med funktionel neurologi første gang, har hun være "hooked" på terapi med nervesystemet i fokus. Foruden alle Z-health kurser og den knapt 1-årige Z-Health Mastertrainer uddannelse, fortsætter Pernille med at fordybe sig i funktionel neurologi hos bl.a engelske Neuroseminars

Ved siden af klinikken er Pernilles "hjertebarn" dinryg.dk - et online træningsfællesskab for mennesker med rygsmerter. Her kombinerer Pernille smerteuddannelse med online træning og vejledning, udfra et funktionel neurologi perspektiv. Pernille har mange års formidlingserfaring indenfor træning og træningsterapi.

Hendes mål er at bibringe dig den mest brugbare viden, formidlet entusiastisk, indlevende og dynamisk - så du kan gøre en endnu større forskel for dine klienter.

Du kan kontakte Pernille på info@denintelligentekrop.dk

 

Jakob Hansen, Fysioterapeut

Jakob har siden 1995 praktiseret som fysioterapeut og arbejder i dag i sin egen klinik Fysioteamet i Hellerup, hvor han har samlet et team af dygtige behandlere og trænere.

Jakob har igennem årene uddannet sig og taget kurser indenfor både manuel terapi og træning, men siden 2009 har han fokuseret på at dygtiggøre sig indenfor Funktionel neurologi bl.a. igennem Z-Health Performance, hvor han afsluttede sin Mastertrainer i 2015.

Jakob store interesse og kompetenceområde er derfor træning, smertebehandling og livsstilsoptimering med basis i nervesystemet. Jakob har desuden undervist indenfor fitnessbranchen siden 1994, hvor han har uddannet og holdt kurser for mange instruktører og personlig trænere.

De sidste 4-5 år har fokus dog været på at formidle funktionel neurologi rundt om i landet bl.a. på Conventions, klinikker, virksomheder og i sin egen klinik.

Du kan kontakte Jakob på info@denintelligentekrop.dk

 

 

Rikke Hansen, Yoga- og meditationslærer samt kropsterapeut

Rikke (sanum.dk), har siden 2003 arbejdet fysisk, mentalt, følelsesmæssigt  og spirituelt  med mennesker- og har stor indsigt og forståelse for kroppens psykiske udtryk og historie, samt vejledning og italesættelse af denne. Hun bruger kroppens udtryk og bevægelser som guide, til at forstå, menneskets historie, og hvordan et menneskes essens er pakket ind.

Rikke afholder løbende udrensninger og fastekurser, Silent retreat og meditations workshops. Hun kører 1/1 sessioner med Kropsterapi og vejledning, yoga workshops i kropslig forståelse og 100 timers kropsterapeutisk yogalærer uddannelse hvert halve år.

Rikke er uddannet yoga- og meditationslærer samt kropsterapeut og træner. Hun arbejder bl.a. på kropsterapeut uddannelsen "Body all Mind".

Du kan kontakte Rikke på info@denintelligentekrop.dk