Beskrivelse
NÆSTE HOLD START
Mandag d. 22. august kl. 18:00
75 min. træning - 8 gange - slutter d. 10. oktober
Fascia-træning - det nye sort!
På disse hold vil vi udforske og udfordre kroppens fascier (koppens bindevæv) og det vil være udgangspunktet for alt bevægelse.
Din krops spindelvævs-struktur af fascier vil blive udfordret på mange forskellige måder, både gennem afspændende release-teknikker, med forskellige redskaber, såsom bolde og foam rollers, gennem dynamiske stræk samt gennem forskellige mere styrkeorienterede øvelser, hvor vi lægger mere belastning på vævet, så det på den måde kan blive stærkere.
Undervisningen tager udgangspunkt i en helhedsorienteret opfattelse af kroppen, og der lægges vægt på at øvelserne skal være funktionelle, med inspiration fra både yoga, pilates, gymnastikkens og dansens verden.
Øvelserne vil være meget varierede, og timen foregår i et roligt kontinuerligt flow. Timen vil ofte have et fokus fra gang til gang, eksempelvis bækkenet eller brystkassen, men vi kommer altid hele kroppen igennem.
Åndedrættet er en vigtig komponent i timerne, da den har en væsentlig sammenhæng med kroppens fascier.
Vigtigst af alt skal det være sjovt at bruge sin krop, og der skal altid være plads og tid til smil og grin i løbet af timen.
Timen begyndes altid med en rolig "komme-til-stede" øvelse og afsluttes med en form for afspænding. Vil du vide mere om kroppens fascier kan du læse med her...
Du kan også læse test af vores fascia-træning her
Generel information om holdet
Holdtræningen kører som lukkede hold med max 10 personer, hvor du tilmelder dig et forløb på et antal gange træning á 75 min.
Træningen foregår på fastlagte datoer og klokkeslet - og med de samme deltagere alle gange.
Alle er velkomne! Er du i tvivl, om du kan deltage fx pga. en skavank, anbefaler vi, at du
. Vi starter løbende nye hold hele året rundt... Du kan tilmelde dig nedenfor på de respektive hold. Vi glæder os til at se dig!
Målgruppe
Vores fascia-træning henvender sig til alle, både mænd og kvinder - og er ideel for dig, der gerne vil have en sundere og mere velfungerende ryg, bækken, nakke og skuldre.
Varighed
75 min.
Antal deltagere
Der er max 10 pladser på holdet - så tilmeld dig hurtigt for at være sikker på din plads.
Træningsdage, tidspunkt og underviser
Mandage
8 gange træning med start d. 22. august 2022
Datoer: 22/08 + 29/08 + 05/09 + 12/09 + 19/09 + 26/09 + 03/10 + 10/10
Sygdom/Udeblivelse
Ved sygdom eller anden udeblivelse erstattes en træningslektion ikke.
Tilmelding/Afmelding
Tilmelding er bindende - betaling kan ikke refunderes senere end 4 uger før holdstart. Vi tager forbehold for evt. for få tilmeldte, som vil afstedkomme aflysning. I tilfælde af sygdom eller ferie for træneren, kan der forekomme afløser.
Praktisk information
Det er en god ide at komme i god tid, da træningen starter til tiden. Det er også en god ide at være iført tøj, der giver frihed til bevægelse - og træningen foregår uden sko.
Ingen forplejning inkluderet, dog er der adgang til gratis vand, kaffe og te.
Holdtræningen afholdes hos...
Artikler og øvelser
Vil du have det bedre i din krop, både fysisk og mentalt?
Fascia og proprioception Så kan du ikke lukke øjnene for, hvor godt du mærker dig ...
Læs mereSådan får du smidige ben ved at arbejde med dit fascia og bindevæv
Se her hvordan du smidiggør dit fascia og bindevæv med en Super Pinky ball (Pink - 6,5 cm) , der ...
Læs mereBindevævet fortæller din krops historie
Den tynde hinde, der omgiver og forbinder dine muskler og knogler har langt større betydning for dit ve...
Læs mereElastisk træning er vejen frem
Læs med her og se hvad Hilde Gudding fortæller om sit fascia orienterede trænings koncept El...
Læs mereiform tester vores fascia-træning
Vi har haft besøg i vores lokaler i Herlev, hvor en gruppe iform læsere skulle teste vore...
Læs mereArbejd med dit binde- og fasciavæv
Denne artikel om dit bindevæv og fasciavæv er oprindeligt bragt i magasinet iform. Du får vi...
Læs mereAnmeldelser (62) Anmeld selv
Meget varieret forløb.
Mit fokus er primært akupressur, og den del af træningen var super.
Den mere direkte fysiske træning var inspirerende, særligt nye måder at lave planken på.
Super sød og inspirerende underviser/træner også :)
Jeg føler mig meget mere smidig nu, og vender helt sikkert tilbage til træning i efteråret.
Kan atter kun anbefale facia træning her til alle
Jeg er kraniosakralterapeut og har Bindevævs Rosenberg teknikker - som dette fascia træning går hånd i hånd med. Så det har fuldendt og sat sløjfe på mine behandlingsteknikker og det jeg tror på -TAK
Et ønske om niveauopdelt hold. Nybegynder, øvede.
Facietræning er bare et must for alle uanset hvilken anden sport du dyrker, har skader eller blot trænger til at få det bedre i din krop.
Hårdt og nyttig med øvelser som er brugbar i forhold til ens hverdag.
Edith Maria er en fantastisk personlighed og træner
Nu mangler der bare en video (eller flere), så man også kan træne hjemme!
Gode øvelser og gode sammensætninger, velforberedt og hjælpende.
Undervisningen var af højt niveau og tilmed ekstremt humørfyldt fra Ediths side. Jeg vil gerne komme igen.
Har hørt at materialet kommer.
Edith er en super god underviser og meget inspirerende.
Kan varmt anbefales til alle.
Jeg har været rant af stress og har en masse sorg siddende i kroppen, som træningen rev op i og gjorde mig fysisk utilpas. Det havde måske været meget rat at have vidst på forhånd.
Men super dygtig og meget kompetent træner!!!
Jeg har glædet mig til hver undervisning.
Det ville dog være så dejligt med et program med øvelser der kan gøres hjemme.
Afvekslingen er nemlig så stor at vi bliver præsenteret for mange øvelser og så er det svært at huske og skille de enkelte øvelser fra hinanden.