Vejen til sundhed og indsigt gennem åndedrættet

Tirsdag d. 12 februar 2019 af Jo Brand

Journalist deltog på workshop om åndedrættet

I denne artikel kan du læse en journalists oplevelse af at deltage på en af vore 2 timers workshops om åndedrættet.

Alle kan deltage i denne workshop, som afholdes løbende henover året. 

Åndedrætsworkshopppen er en super god måde at lære om åndedrættet, på kort tid og gennem kroppen. 

 

Åndedrættet - vejen til sundhed og indsigt

Vi tænker sjældent over vores åndedræt, og det er synd, for det fortæller os, hvordan vi har det. Og ved at have fokus på det, kommer vi nærmere både fysisk og psykisk balance. Psykologi tog på en workshop for at lære noget så simpelt som at trække vejret. Helt ned i maven.

Vi starter med en lille øvelse: Hvor mange gange trækker vi vejret på et minut?

Vi er ti deltagere, der er samlet til en workshop: ”Træn dit åndedræt”, og nu sidder vi hver især og tæller vores vejrtrækninger. Jeg tæller otte. Min kollega, der sidder ved siden af mig, bliver indehaver af dagens rekord, da hun kommer op på 20.

Ifølge Lotte Paarup, der er fysioterapeut og vejrtrækningsekspert, skal vi efter fysiologibøgerne helst ikke trække vejret mere end omkring 12- 14 gange i minuttet, hvis vi er i en nogenlunde afslappet tilstand og bruger åndedrættet som et parameter for vores velbefindende. Men ifølge Lotte Paarup er selv 12-14 gange for meget.

– Vi, der arbejder med åndedrættet, siger omkring seks-otte gange, fortæller hun og understreger dog, at antallet af åndedræt ikke alene siger, om du har et optimalt åndedræt.

Lotte Paarup står bag hjemmesiden Åndedrættet.nu og Den Intelligente Krop, der afholder workshoppen. Formålet med den er at øge deltagernes bevidsthed omkring åndedrættet. Naturligvis trækker vi alle sammen vejret, men en hel del af os gør det ikke på den mest hensigtsmæssige måde, fortæller hun, der arbejder under mottoet: Træk vejret bare lidt bedre, og få det meget bedre!

– Mange af os, inklusive mig selv i perioder, lever et liv, hvor vi ikke kan undgå, at vores åndedræt påvirkes.

Stress er én ting, men jeg kan bedre lide at kalde det belastninger, fordi mange forbinder stress med det at have travlt, men det kan blandt mange ting også være bekymringer, sorg og kriser, der påvirker vores åndedræt.

– Når kroppen er stresset og belastet, forandrer åndedrættet sig helt automatisk og bliver mindre godt. Det bliver hurtigere, mere overfladisk, og ofte gennem munden ved den mindste koncentration eller fysiske aktivitet, hvilket ikke er optimalt, siger Lotte Paarup og fortæller, at denne form for vejrtrækning sammen med ”kronisk hyperventilation” er normen for mange i dag. Grunden, til at en uhensigtsmæssig vejrtrækning kan blive permanent, er ifølge hende, at man har ”lukket ned for kroppen”, og dermed også for fornemmelsen af åndedrættet.

– I det samfund vi lever i, er der mange stimuli, krav, mål, lys og lyde. Der er hele tiden noget, der suser ind i vores system, og for at overleve, lukker vi ned. Men jo bedre vi er til at mærke efter, registrere og være i dialog med vores krop, jo bedre vejrtrækning har vi også, siger hun.

Det gør en god vejrtrækning for dig

  • Styrker forbindelsen mellem krop og sind.
  • Giver dine celler mere ilt.
  • Skaber en bedre balance mellem dit parasympatiske nervesystem (den del der afstresser dig) og dit sympatiske nervesystem (den del der stresser dig). Ved at have fokus på dit åndedræt, kan du dæmpe stress.
  • Forbedrer din søvnkvalitet.
  • Giver en bedre kropsholdning.
  • Færre muskelspændinger og dermed smerter.

Åndedrættet kræver plads

En anden ting, der også har betydning for vores til tider problematiske måde at trække vejret på, er vores grad af bevægelse – eller mangel på samme.

– Vi bevæger os ikke nok – og her taler jeg ikke, om fitness eller maraton, men om mangel på almindelig bevægelse i dagligdagen, som har den konsekvens, at kroppen bliver stiv og ufleksibel.

– Helt konkret kan man bare kigge på den måde, vi arbejder på: Mange af os sidder ned det meste af dagen, og det blokerer for vejrtrækningen – det begrænser kroppens evne til at bevæge sig og give efter. For en vejrtrækning kræver, at kroppen kan give efter og udvide sig og blive mindre igen på hver eneste vejrtrækning, siger Lotte Paarup og fortæller, at man kan tænke på sit åndedræt som en ballon: Hele torsoen fra ribbenene, maven og ryggen helt ned til bækkenet skal optimalt set udvide sig, når man trækker vejret ind, og blive mindre igen, når man ånder ud.

På workshoppen viser underviseren os, hvordan vores holdning influerer på vores vejrtrækning. Således får en foroverbøjet holdning eller et svaj i ryggen konsekvenser for åndedrættet, fordi det mindsker pladsen til vejrtrækningen. Søvn og kost spiller også en rolle.

– Når vi ikke sover nok, bliver vi nemmere stressede, og det er også, når vi sover, at vi har den der helt dybe, rolige vejrtrækning, og mange sover ikke godt nok til at få den, fortæller Lotte Paarup.

– Når det kommer til kost, er det også sådan, at når vores tarmsystem fungerer godt, er maven blød og fleksibel, hvilket gør, at du kan trække vejret helt ned i den, mens hvis du f.eks. er oppustet, er maven hård – der er en fysisk blokering, der gør, at åndedrættet ikke kan komme derned, siger hun.

 

Dårlig vejrtrækning og smerter

Med alle de parametre at tage hensyn til, er der måske ikke noget at sige til, at det af og til kan være svært at bevare sit rolige, harmoniske åndedræt. Men hvad har det af konsekvenser for os?

– Hvis vi ikke har en optimal vejrtrækning, giver det mindre overskud og mindre rummelighed over for de følelser, vi har. Begynder vi derimod at arbejde med åndedrættet, får vi ro og plads til følelserne. De bliver tydeligere og lettere at rumme, fordi vi ikke er i kæmp eller flygt-tilstand, som vi er i, når vi er belastede, siger hun og fortæller, at et stresset åndedræt også virker selvforstærkende, da det i sig selv kan være med til at vedligeholde en stresset tilstand.

Fysisk kan et dårligt fungerende åndedræt også føre smerter med sig.

– Mange går rundt med fysiske smerter i nakke, bryst, mave og bækken, og det kan skyldes, at vejrtrækningen ikke fungerer. Åndedrættet er nemlig med til at massere, stimulere og afspænde, og hvis vejrtrækningen ikke fungerer, stresser du muskulaturen, og den bliver både svagere og mere stiv samt ufleksibel siger Lotte Paarup og fortæller, hvad der rent faktisk sker i kroppen, når vi trækker vejret.

– På en scanning af en person, der trækker vejret dybt, kan man se, hvordan f.eks. maveindholdet bliver flyttet nedad, fortil, mod siderne og bagtil tredimensionelt, når personen ånder ind, og hvordan det kommer på plads, når personen ånder ud. Åndedrættet masserer kroppen indefra. Så har du ikke det dybe åndedræt, giver det næsten sig selv, at det har en negativ respons på bl.a. din fordøjelse, ryg og bækkenbund. Vores krop er designet til at få den stimulering fra vejrtrækningen 24 timer i døgnet, ellers bliver musklerne stive eller sløve.

På workshoppen er vi gået i gang med øvelser, der skal løsne op, så kroppen af sig selv begynder at trække vejret dybt. Det sker bl.a. via små massagebolde, og det er overraskende, som man kan mærke forskel.

Tænk sig, at vejrtrækningen kan blive dybere af at rulle musklerne i overkroppen rundt på en lille bold!

Vi lærer også om åndedrætsbølgen, hvor åndedrættet starter som en bølge, hvor først den nederste del af maven løfter sig, dernæst udvider ribbenene sig, og til sidst løfter brystet sig. Bagefter trækker bølgen sig tilbage. Først fra brystkassen, dernæst ribbenene og til sidst sænker maven sig. En noget anderledes følelse end den vi har, når vi er stressede eller bare sidder foran computeren, som huserer øverst i brystkassen.

På den måde er workshoppen med til at give en bevidsthed om åndedrættet og mærke, hvordan det føles, når det kommer helt ned i maven.

– Du får en kropslig oplevelse af, hvad det vil sige, og hvordan det føles. Det handler om at begynde at sanse, registrere og måske kickstarte en proces, hvor du arbejder med åndedrættet, siger Lotte Paarup, der mener, at fokus på åndedrættet bør sidestilles med det fokus, vi har på træning og sund kost. Eller måske endda mere.

Som hun siger: – Det er fint nok, at du træner din ryg en gang om ugen, men det er langt vigtigere, at du fokuserer på dit grundåndedræt. Men hvordan? Vi kan jo ikke gå til åndedrætstræning en gang om ugen i det lokale fitnesscenter? Og vi kan heller ikke stå op hele dagen foran vores computer (eller det kan vi måske godt, men det kommer vi jo aldrg til at gøre)?

– Det, jeg synes ville være godt, var, hvis vi alle sørgede for at give åndedrættet opmærksomhed hver dag. Det kan være, når vi vågner om morgenen og/ eller når vi går i seng om aftenen. Ret opmærksomheden mod det, og lav måske en øvelse, der giver mening for dig, eller bare lav ti bedre vejrtrækninger. Det vil også have stor betydning, lover hun.

Derudover kan vi også opsøge det, der helt naturligst fordyber vores vejrtrækning. Og det sker ifølge Lotte Paarup, når vi gør ting, vi godt kan lide. – Det kan være at høre musik, gå i naturen, få berøring som du finder behagelig osv. Eller være sammen med mennesker som giver dig ro, fremfor mennesker der stresser dig, siger hun.

– Der er jo en direkte kobling mellem vores følelsesliv, og hvad vi tænker og gør, og så hen til vores åndedræt. Åndedrættet er der, hvor kroppen lige med det samme reagerer på det, vi gør. Og hvis vi er glade, så er åndedrættet også langt bedre, end hvis vi er pressede. Og ja, det virker. Da workshoppen nærmer sig sin afslutning, er jeg nede på seks vejrtrækninger i minuttet. Min kollega er nede på ni. Med andre ord: Der er kommet ro på. I hvert fald lidt mere, end der var før.

Slip stressen med åndedrættet (Øvelse)

Er du stresset, så brug dit åndedræt til at skifte kanal i dit nervesystem, over til det parasympatiske nervesystem (den del af nervesystemet, der bl.a. står for ro, overblik, nærvær og tilstedeværelse og som gør, at der bliver udløst færre stresshormoner). Ganske få bedre, dybere og roligere vejrtrækninger giver med det samme udslag i din krop.

Sådan gør du:

  • Luk munden og træk vejret gennem næsen. På den måde stimulerer du den beroligende del af dit nervesystem. Samtidig sætter du tempoet i vejrtrækningen ned, hvilket er et must, hvis du skal finde/bevare roen.
  • Træk vejret så dybt som muligt. Det gælder om at mærke din vejrtrækning, altså en fornemmelse af at kroppen ligesom udvider sig på indåndingen og bliver mindre igen på udåndingen. Mærk det så dybt som muligt, helt nede mod maven, siderne og ryggen.
  • Fokuser på dine udåndinger, da de er nøglen til en dybere og bedre indånding. Samtidig giver udåndingen ro og skaber balance imellem ilt og kuldioxid, så du ikke ender med at hyperventilere og stresse dit system yderligere. Altså: Ånd langsomt (langsomt!) ud igennem næsen – og hold gerne en lille pause, inden du ånder ind igen!

Kom ned i gear (Øvelse)

Sådan gør du:

  • Sæt dig afslappet i en stol. Du skal nu tælle dine vejrtrækninger, en ind- og udånding er én vejrtrækning. Du skal tælle i ét minut. Luk evt. øjnene, da det så kan være lettere at holde fokus.
  • Lav nu de bedste vejrtrækninger, som du kan lige nu. Undgå at stresse, men tag det helt roligt, du skal ikke skynde dig. Tag dig tid til at lave mindst ti gode åndedrag.
  • Tag nu en kort pause, hvor du lige tænker på noget andet.
  • Nu skal du igen tælle i ét minut. Gør præcis som i punkt et, hvor du trækker vejret helt naturligt igen, uden at du forsøger at lave om på dit åndedræt (selv om det kan være svært i denne situation).
  • Sammenlign nu de to tal. Måske er det sidste tal lavere end det første. Det er en indikation på, at du lige nu på ganske kort tid har skiftet kanal i dit nervesystem. Det betyder med det samme større ro med mindre udskillelse af stresshormon, lavere puls, lavere blodtryk, bedre tilstedeværelse og koncentration, bedre fordøjelse og meget andet.
  • Når du bliver rigtig god til dine gode vejrtrækninger, så tager det kun ganske få vejrtrækninger, før du skifter kanal.

 

Få fokus på dit åndedræt (Øvelse)

Sådan gør du:

Tænk på din vejrtrækning som tredimensionel. Således du fornemmer, at lungerne og kroppen udvider sig til alle sider, når du foretager en indånding, og ”falder” tilbage igen på din udånding.

Se, om du kan mærke, at åndedrættet foregår som en bølge, der ruller ind over kroppen på indåndingen og tilbage igen på udåndingen.

Du skal altså føle, at bevægelsen forplanter sig fra bugvæggen og op til ribbenene og brystet.

Eller føle, at åndedrættet starter fra haleben og korsben og forplanter sig op igennem rygsøjlen. Når du ånder ud, skal du bare lade luften sive ud, så du mærker, at brystet, ribbenene og maven falder helt tilbage på plads igen.

Udåndingen må gerne vare lidt længere end indåndingen. Du skal bare lade luften sive ud og give den tid til det.