Din indkøbskurv er tom.

Sov bedre NU - 5 tips til at sove bedre!

Torsdag d. 02 juli 2020 af Lotte Paarup

 

Mange har svært ved at falde i søvn, og at komme i den dybe gode helbredende samt helende søvn. Det kan være på de lange lyse sommer-aftener, eller i den mørke kolde vinter. 

Dette indlæg er ikke den nye søvnbibel, men vores bud på, hvordan du let og enkelt kan gå målrettet igang med at få en bedre søvn.

 

Her får du derfor : 5 tips til at sove bedre!

Du kan prøve en enkelt ting af i nogle dage, gerne minimum i en uge, for at se, om det gør en forskel for dig. Eller du kan gå grundigt til værks, og gøre det hele fra start.

 

1. Brug din vejrtrækning!

Dit åndedræt er det bedste og hurtigste redskab til ro! Færre stresshormoner, et skifte i hjernen og nervesystemet. En ro sænker sig over kroppen, når bruger dit åndedræt bevidst. Du kan lære dig en åndedrætsøvelse eller to, du kan bruge lige før du lægger dig i sengen, eller når du ligger der... klar til at sove.

Med denne 10 minutters lydfil, kan du måske finde ideer til, hvordan du kan bruge dit åndedræt. Klik her og gå til lydfilen på åndedrættet.nu


2. Massér og bevæg fødder samt hænder

Dine fødder og hænder er et godt sted at tage fat, hvis kroppen skal finde ro og hvile. Både hænder og fødder kan du så let som ingenting bevæge, når du ligger i sengen, klar til at falde til ro. Du kan også gå grundigere til værks, fx som vist på videoklippende der henvises til nedenfor.

Se hvordan du kan massere og bevæge dine fødder UDEN redskaber her 

Se hvordan du kan massere og bevæge dine fødder MED redskaber her 

Se hvordan du kan arbejde med dine hænder her

Der er også rigtig mange, der elsker at lægge sig til at sove med disse geniale tå-spreder-sokker


3. Begræns skærm og lys

Det er en rigtig god ide at begrænse bruges af skærm - og i det hele taget begrænse mængden af lys i timerne op til, at du skal i seng.

Brug stearinlys og begræns elektirsk ly i det hele taget.

Når og hvis du ser på en skærm, så benyt gerne en såkaldt søvnbrille, som begrænser mængden af lys, specielt det blå lys. Det blå lys er forstyrrende for nattesøvnen, og det begrænser din evne til at producere det vigtige hormon melatonin.

Her kan du finde søvnbriller til både børn og voksne.


4. Luk munden og ånd gennem næsen

At ånde gennem næsen er essentielt for din krop. Snorker du? Ja så kan du være ret sikker på, at du ånder gennem munden om natten. Dette kan give en lang række af problemer for dig og din krop... en af disse er en forstyrret og ikke særlig helende søvn. Når du sover, skal du helst in´lte dig selv virkelig godt, da dette er basis for at genskabe dine kræfter til den kommende dag. Når vi ånder gennem munden ilter vi ikke særligt godt, og vi vågner derfor mindre udhvilede.

Ved at bruge såkaldt "Sleep Tape" kan du ændre på denne vane. Ja, det er tape! Læs mere om Sleep tape her, og hvordan du kommer igang med at bruge det.

Iøvrigt er det også meget vigtigt, at du i dagens vågne timer ånder gennem næsen, når du ikke taler eller spiser.


5. Bank eller klap dig selv 

Det lyder lidt voldsomt at banke sig selv! Men du får her et vigtigt råd, der virkelig også kan gøre en forskel for en god søvn. 

Du kan først og fremmest bruge dine hænder, lige inden du skal sove. Her klapper du dig selv med håndfladerne, venligt over hele kroppen. Arme, ben, forside, bagside, alt det du kan komme til. 

Du kan også anskaffe dig et par såkaldte Bongers massage bolde  Med dem kan du på samme måde osm med dine hænder "tappe" kroppen igennem. Bongers muligggør, at du kan komme om på den vigtig bagside.

Når du banker eller klapper dig selv, så slapper musklerne og kroppen mere af, det åbner for åndedrættet og din hjerne og nervesystem skifter til "ro-på".

 

Sov godt! :)

Læs mere i disse artikler