Fra mormor-arme til mor-arme

Lørdag d. 23 marts 2013 af Lotte Paarup

Fra mormor-arme til mor-arme

Jeg er en af de uheldige, som har fået mormor-arme – længe inden jeg skal være mormor! Det vil jeg simpelthen ikke, jeg nægter at skulle dække mine overarme til, hver gang jeg skal noget i en kjole eller top. Hvordan strammer jeg dem tilbage til mor-status?
Fie


SVAR FRA LOTTE:

Hej Fie

Mormor-arme er i en eller anden grad er nok uundgåelige, må jeg først bedrøve dig med. Men, jeg vil samtidig bemærke, at du godt kan holde dem på afstand, hvis du giver det en indsats. Lad mig give dig mine bedste råd.

Det er vigtigt, at acceptere, at vi har forskellige kroppe os kvinder. Du må ALDRIG sammenligne dig med veninden eller dem i bladene, selvom det er meget let at gøre. Vi har forskellige gener, som viser sig på en masse synlige og ikke synlige områder i vores kroppe. Armene er en del af dette, dvs. de arme du har, er dem du er født med – og dem må du leve med. Når du se på andre kvinders arme, vil du opdage, at nogle kvinder aldrig vil behøve at bekymre sig om deres arme, for de er bare per definition flotte, kantede og faste. Hvor andre kvinders arme er meget mere runde, bløde og slaskede – meget urimeligt. Det er altså ikke alle, der kan få Madonnas arme, uanset hvor meget vi træner.

Tilbage til hvad du kan gøre nu og her. Du skal i gang med at se på din kost, dit stressniveau og din hormonbalance. Armene er et af os kvinders fedtdepoter, og man ved, at fx stress, uhensigtsmæssig kost og for lidt søvn kan påvirke dette fedtdepot negativt.

Det er i øvrigt også et rigtig godt råd at få gang i den gode gamle hamp handske. Brug den dagligt, det øger cirkulationen i huden og fedtlaget, hvilket er med til at få en mere spændstig og friskere hud. Og så er blodcirkulationen et must, hvis fedtvævet skal forandres til muskler.

Udover at se på din livstil, skal du også til at træne dine arme. Det kan du gøre med mange forskellige træningsformer. Der er masser af effektive metoder og øvelser. Generelt handler det om, at du skal styrke musklerne i dine arme, og du skal huske alle musklerne, både skuldermusker og overarmens muskler, på for og bagside (biceps og triceps). Du kan bruge styrketræning, men du kan også bruge yoga, Pilates samt andre mere krop og sind orienterede træningsformer. Du skal bare sørge for, at armene er en del af træningen. Og så skal du gøre det mere end en enkelt gang om ugen. Du skal og på 3 gange om ugen for at få et mærkbart resultat. Selvom jeg alligevel vil nævne, at jeg har set kvinders arme forandre sig med bare en enkelt ugentlig træning i den fantastiske Pilates reformer maskine.

God fornøjelse med at få dine mor-arme igen ?

Med venlig hilsen Lotte Paarup

Læs mere i disse artikler