Bindevævsmassage - få renset ud og start på en frisk!

Mandag d. 27 januar 2014 af Lisbeth Bundgaard

Se her hvordan du masserer dine muskler og bindevæv med en foam roller. 

Vi lover dig, at det virker! Du får renset ud, føler dig stærkere, hurtigere og mere smidig. Din krop får en chance for at starte på en frisk!

Du vil sikkert opleve at være meget øm de første gange... Bare rolig, det bliver bedre, og du kommer til at holde af det :)

Det eneste du skal gøre, er at lave øvelserne hver dag over en periode, hvorefter du kan vedligeholde nogle gange om ugen, afhængig af det liv du lever. 

Bliv i de forskellige stillinger i 2-3 lange dybe vejrtrækninger, eller så længe du har lyst. 

God fornøjelse!

Øvelser

Stå på alle 4 med rullen under knæene/skinnebenene. Rul på rullen ved at trække knæene ind under dig skiftevis i retning af armene. Så du masserer musklerne på hver side af skinebenet.

Stå i planken på underarmene med rullen placeret over knæet/lårene. OBS hold maven, brystet og hovedet løftet imen s du skubber dig frem og tilbage så lårene masseres. Evt skift vægt fra side til side og kom helt ned til knæskallen og helt op i lysken.

Placer dig på tværs af rullen med hænderne bagved og fødderne foran. Læg vægten over på den ene balle og masser op/ned og ind og ud. Så hele ballen bliver masseret. Skift side.

Kryds det ene ben over det andet og placer rullen ved baglåret/under ballen. Skub frem og tilbage så baglåret masseres. Hold brystet løftet. Det kan være svært at lægge nok vægt i, så det er ikke sikkert du mærker så meget.

Vend dig om på siden, så begge hænder er på samme side og det øverste ben er bøjet med foden foran. Placer rullen ved hoften. Skub dig frem og tilbage, så hele ydersiden af låret masseres. Husk at komme helt ned til knæet Det kan være meget ømt! Gør det evt. lidt ad gangen pr. side.

Placer rullen ovenfor bækkenet og løft bagdelen. Masser lændens muskler ved at lægge vægten fra side til side. Bevæg dig langsomt op igennem ryggen. Støt med hænderne bagved på måtten eller ved baghovedet.

Læg dig om på siden, så rullen er på ydersiden af skulderbladet/i armhulen. Masser langs ydersiden. Kan være meget ømt!

Sid i hug med rullen placeret mellem læg og lår. Læg så meget vægt du kan holde til ned i rullen og tag nogle dybe vejrtrækninger. Kan være meget ømt!!Flyt gradvis rullen længere op imod knæhasen. Prøv bagefter at sidde på hug uden rullen - mærk forskellen:-)

Læs mere i disse artikler