Balancetræning

Onsdag d. 04 november 2009 af Lotte Paarup
Balancetræning

Hvad er balance?

Balance er i sin betydning det samme som ligevægt. I fysisk forstand handler det om at balancere og holde kroppen i ligevægt i forhold til udefra kommende påvirkninger. Tyngdekraften spiller en stor rolle i denne sammenhæng.

Tyngdekraften er én af de få ting på jorden, som ikke står til diskussion – den er her, og vi har den som medspiller i alt hvad vi foretager os. Det betyder, at vi konstant skal bruge evnen til at balancere – mere præcist at opretholde vores tyngdepunkt og ligevægt. Den evne har de fleste udviklet indenfor de første 2 år af vores liv.

 

Balance og stabilitet hænger sammen

Når det handler om balance, handler det også om stabilitet – det er to uadskillelige ting. For at skabe stabilitet, skal musklerne arbejde sammen for at stabilisere omkring leddene på alle sider - balancen er resultatet. Balance og stabilitet foregår ved en avanceret kommunikation imellem musklerne. Det styres alt sammen via nervesystemet og hjernen, som er kommandocentralen. Sanserne (synssansen, høresansen, lugtesansen, følesansen) sender signaler ind til centralen, som derefter sender kommandoer ud til muskler, omkring hvordan de skal arbejde for at kontrollere balancen i en given situation. Balance og stabilitet skal trænes både statisk og dynamisk, da hverdagens bevægelser består af begge dele.

 

Labyrintsansen

Den vigtigste af alle sanser, når det handler om balance, er labyrintsansen (også kaldet den vestibulære sans, kinetiske sans, ligevægtssansen eller bare balancesansen). Labyrintsansen sidder i det indre øre. Her registreres hovedets bevægelse i rummet og orientering i forhold til lodlinien og tyngdekraften. En dårligt fungerende labyrintsans vil ofte resultere i, at man nemt bliver svimmel, føler ubehag, kvalme eller hovedpine ved fx bilkørsel og en gyngetur.

 

Muskel og ledsansen

Muskel og ledsansen (kinæstetiske sans) spiller også en stor rolle for balancen, og for hvordan kommandocentralen er i stand til at sende beskeder til musklerne – altså hvordan koordinationen og timingen foregår. Muskel og ledsansen er specielt vigtig, da det er den del af sansesystemet, hvor muskler, led og sener giver besked til kommandocentralen (hjernen), om kroppen bevæger sig eller er i ro, samt om de enkelte kropsdeles position i forhold til hinanden. kommandocentralen, hvilken stilling kroppen befinder sig i. Der sidder små receptorer (signalgivere) i alle kroppens led. Disse receptorer (proprioceptorer) registrerer konstant leddenes stilling og position.  Nakkens led, bækkenets led og fodsålen er 3 nøgle områder for disse receptorer. Muskel og ledsansen er med til at styre kroppens bevægelser samt finde ud af, hvor mange kræfter, der skal bruges til de enkelte bevægelser.

 

Reflekserne

En anden vigtig del af dette avancerede kommunikationssystem i kroppen er reflekserne. Dine reflekser udfordres konstant i hverdagen. Reflekser foregår automatisk og ubevidst. Du skal hele tiden justere og reagere på omgivelserne og de bevægelser, som du foretager dig. Du kender godt følelsen af, at stå i bussen, og pludselig bremser den. Der sættes din balance, stabilitet og reflekser på en prøve, der kan mærkes. Vi har primært to typer af reflekser: den vi bruger, når nogen fx skubber til os på gaden - og den vi bruger, når underlaget er ustabilt og bevæger sig. Det er derfor vigtigt at træne balancen alsidigt og på mange forskellige måder, for at forbedre alle vores reflekser, som er en del af den avancerede kommunikation imellem hjernen og musklerne. Det gælder altså om at have veltrænede reflekser – et vågent nervesystem i en vågen krop, hvor alle muskler er parate til at tage sin tørn. Når du træner balancen, træner du også dine reflekser.

 

En god balance starter i fødderne

Fødderne betyder meget for balancen – de er jo reelt fundamentet for hele kroppen. Med en god funktion af fodens muskler og led, har kroppen et rigtig godt udgangspunkt. Hvis du fx står lidt skævt på den ene fod, vil det påvirke både knæ, hofte, bækken og ryg negativt. Og svangen under foden, der bl.a. fungerer som en støddæmper for kroppen, har forbindelse til musklerne op igennem kroppen. Når svangens muskler fungerer optimalt, ser man en bedre balance og stabilitet – specielt i kropsstammens muskler. Det er knoglerne og musklerne, som danner svangen. Desuden er foden som nævnt et centralt sted i forhold til muskel og ledsansen.

 

God balance er vejen frem

Det betaler sig på alle ledder og kanter at træne sin balance. Der er masser af gevinster at hente. Først og fremmest giver det en større stabilitet og mulighed for gode og hensigtsmæssige bevægelser, som nedsætter risikoen for skader og overbelastninger. Man ved, at der er en sammenhæng imellem balancen og funktionen af muskler og led. Dine bevægelser bliver også langt mere graciøse og velkoordinerede, hvilket er langt smukkere, når du bevæger dig henover gulvet eller tager en tur på dansegulvet. Også din ydeevne forbedres. Når du træner balancen, tuner du også dit nervesystem, og bevægelserne optimeres – de gøres mere effektive.

Balancetræning er også vejen mod den gode holdning. Balancetræning tvinger kroppens svage muskler til at arbejde med – og det i sig selv hjælper kroppen på vej til at blive rettet op og skaber større balance imellem musklerne indbyrdes. Hvis du har en dårlig holdning, er nogle muskler for korte og andre for lange – det kan balancetræningen hjælpe til med at rette op på. Balancetræning vækker altså de muskler, som har været i dvale.

Også den flade mave kræver balancetræning. Hver eneste gang balancen udfordres, skal mavemusklerne arbejde hårdere – mere præcist muskelkorsettet og kropsstammen (musklerne i mave, ryg, bækkenbund og mellemgulv). Jo større krav til balancen, desto mere skal musklerne i mave og ryg arbejde. Det betaler sig i høj grad at lave alle mulige former for balancetræning, hvis den flade mave skal hjælpes på vej.

Bedre balance giver sig udslag i en bedre muskelkoordination og stabilitet, hvilket resulterer i et langt bedre udgangspunkt for kroppen i hvilken som helst opgave, som den bliver stillet overfor. Derfor kan man godt tillade sig at sige, at en bedre balance, forbedrer ydeevnen og kvaliteten af den udførte opgave. Den viden bruger fx sportsfolk aktivt i deres grundtræning.

Det at udfordre balancen har også forbindelse til udvikling af såkaldte kognitive funktioner i hjernen. Det ses specielt hos barnet, i årene hvor de boglige færdigheder er i centrum.

 

Balancen udvikles

Balancen hos den nyfødte er stort set ikke til stede, selvom labyrintsansen allerede dannes i 10-12 foster uge, og bliver stimuleret under graviditeten. Balancen udvikles i takt med barnets motoriske udvikling op igennem barneårene. Også som voksne udvikler og vedligeholder vi vores balance afhængig af, hvad vi bruger eller ikke bruger kroppen til. Vi fødes alle med den samme balance og de samme forudsætninger for at udvikle balancen. Når nogle personer har bedre balance end andre, skyldes det udelukkende de påvirkninger eller mangel på samme, som kroppen har været udsat for igennem årene. Balancen styres af musklerne, som styres af nervesystemet. Hvis nervesystemet ikke er holdt ordentlig ved lige, med de nødvendige kropslige udfordringer, så svækkes balancen og meget andet i kroppen. Du kan være født med svækket balance evne, men så vil du samtidig være født med en eller anden form for sygdom relateret til nervesystemet.

 

Træn balancen mange steder...

Du kan træne din balance ved skrivebordet ved at bruge fx , eller ved at bruge den . Et andet  som også stimulerer balancen ved arbejdsbordet.

Skoven er fx også et genialt sted at træne din balance. Underlaget er ujævnt og hele tiden uforudsigeligt. Det er tilmed sjovt at træne i skoven – der opstår et moment af sjov og leg. Tag sammen et par stykker i skoven, og gør øvelserne til en konkurrence. Tag familien med – alle kan deltage!

Læs mere i disse artikler