Din indkøbskurv er tom.

Motion og stress

Torsdag d. 05 april 2007 af Lotte Paarup
Motion og stress

I dag spiller negativ stress desværre en meget stor rolle for mennesket. Job, karriere, børn, familie, hus, fritidsinteresser og venner er blot nogle af de mange opgaver, som skal varetages livet igennem. Selv børn bliver stressede i dag. Stress kan være i form af psykisk eller fysisk stress, og begge dele er yderst belastende for organismen.

 

Indre og ydre stress

Man kan tale om såkaldt indre og ydre stress. Du kan stresse kroppen på mange måder. Påvirkningerne kommer både indefra og udefra. En indre påvirkning er den psykiske stress, som spiller en stor rolle.

Den psykiske stress opstår fx i forbindelse med arbejds- og præstationspres, problemer imellem mennesker, økonomiske problemer osv. Den psykiske stress sætter sig på sigt som en fysisk faktor på forskellig vis.

En ydre påvirkning på kroppen er fx forkert kost, som kan give sig udtryk i forstyrret fordøjelse, en overbelastet lever osv. Kroppen stresses af de mange tilsætningsstoffer igennem den kraftigt forarbejdede mad, forureningen igennem luften og de mange former kemiske stoffer, som bruges i fx piller, cremer, vaskepulver, toiletpapir og meget andet.

 

Negativ og positiv stress

Det er grundlæggende helt naturligt og nødvendigt for kroppen at stresse. Vi har brug for at kunne stresse i kortere perioder. Historisk set var det en nødvendighed for at kunne overvinde kampen med vilddyret, når det skulle fanges og familien skulle forsørges. Idag er det også nødvendigt at kunne øge fokus og præstationsevne, når en speciel opgave af kortere varighed skal løses. Det kunne være forsøget på at nå toget eller når en håndboldkamp spilles. Når opgaven er afsluttet, stresser kroppen af igen. Stress er sundt i kortere perioder.

Når kroppen stresses i længere perioder, over dage, uger, måneder og år, bliver det en yderst negativ faktor for kroppen. Når stress indtræder i kroppen udskilles forskellige hormoner, heriblandt stresshormonet cortisol. Dette hormon har en negativ indvirkning på kroppen, når det udskilles i for store mængder. Hvilke påvirkninger bliver ikke beskrevet nærmere her. Men grundlæggende truer det din sundhed og øger risikoen for indtræden af diverse livsstils relaterede sygdomme markant. Cortisol har en positiv indvirkning på kroppen, når det udskilles i kortere perioder og dermed bruges positivt til at bekæmpe et vilddyr eller løse en opgave.

 

For lidt eller for meget motion

Du kan også stresse kroppen med for lidt eller for meget motion. I forbindelse med fysisk aktivitet siger man typisk, at det udelukkende er positivt at bevæge sig - det er det som udgangspunkt stadigvæk. Det  spiller dog en stor rolle, hvilken form for bevægelse der udføres. Når du er stresset, kan du nemlig ikke altid tillade dig, at byde din krop hård fysisk aktivitet. Hård fysisk aktivitet kan for en kronisk stresset krop være yderst nedbrydende. Det kan ligefrem være skadeligt og ikke specielt fremmende for motionens ellers positive effekter. Arten og mængden af motion spiller altså en stor rolle for den fysiske effekt på en kronisk stresset krop. Forklaringen findes bl.a. i nervesystemet.

 

Nervesystemet spiller en rolle

Nervesystemet er delt op i to forskellige systemer; det vi kan kontrollere, og det vi ikke kan kontrollere. Det er det sidstnævnte, som er påvirkeligt i forhold til stress – det såkaldte autonome nervesystem. Det har to grene: sympaticus og parasympaticus, hvoraf førstnævnte dominerer, når kroppen udsættes for stress. Det ene system (sympaticus) er nedbrydende for kroppen, det andet (parasympaticus) er opbyggende. 

Hvis du er under kronisk stress, er der ubalance i systemet og den genopbyggende del af nervesystemet kan ikke følge med. Reperationen af de nedbrydende processer fungerer ikke optimalt. Det betyder ganske enkelt, at din krop er i gang med at nedbrydes. Du bliver træt, får en lavere tærskel, bliver deprimeret og meget andet.

Er din krop i denne tilstand, virker hård fysisk aktivitet ikke nødvendigvis positivt på dig. Det betyder ikke, at du skal holde dig i ro, men at du skal vælge dine motionsaktiviteter med omhu. Du skal vælge noget, som kan stimulere den genopbyggende og reparerende det af nervesystemet. Det gøres ikke ved en løbetur i hæsblæsende tempo. Du må ty til aktiviteter, som er roligere og gerne med et afspændende og mediterende element. Eller du kan gå en tur i stedet for at løbe - altså neddrosle intensiteten af den fysiske aktivitet. Aktiviteter hvor arbejdet med det bevidste åndedræt indgår er meget positivt stimulerende. Åndedrættet er nøglen til indre ro og balance. Det er ingen tilfældighed, at træningsformer som bl.a. Yoga, Pilates og Tai Chi er bygget så intensivt op omkring åndedrættet. Det påvirker den beroligende del af nervesystemet, og er dermed med til at skabe balance i en stresset krop.

Rolig musik, dæmpet belysning, et varmt bad og andre afstressende aktiviteter er også med til at skabe balance imellem den opbyggende og nedbrydende del af nervesystemet.

Ved på denne måde at hjælpe kroppen i en større fysisk balance, vil du igen blive i stand til at kunne udføre mere fysisk krævende aktiviter, uden at det får en negativ indvirkning på kroppen. De fysisk krævende aktiviteter er stadigvæk vigtige for din sundhed samt forebyggelse af diverse sygdomme.

 

Konklusion

Det er som konklusion ikke usundt at stresse i korte perioder, men det er usundt, så snart det bliver over længere tid. Igennem dagen stresses kroppen i etaper, hvilket er helt naturligt. Så længe der er plads til at den beroliges igen, er det sundt for kroppen.

Tænk dig om når du motionerer. Ingen bevægelse er nedbrydende, for meget bevægelse er nedbrydende og forkert bevægelse på en stresset krop er nedbrydende. Skab balance og undgå den kroniske stress ved at nedsætte mængden af negative indre som ydre påvirkninger. Mange faktorer er vi selv herre over, andre ikke - men vi er selv chefen i vores liv.

Her har vi samlet en masse om emnet stress

Læs mere i disse artikler

Mere om åndedrættet med Lotte...
24-07-2010

Mere om åndedrættet med Lotte...

  Læs MEGET mere om åndedrættet på åndedrættet.nu ...

Læs mere
10 ting, du skal vide om dit åndedræt
20-12-2013

10 ting, du skal vide om dit åndedræt

Denne artikel er oprindelig bragt i magasinet fitliving Døjer du med stress, søvnproblemer elle...

Læs mere
Find ro og tilstedeværelse med dit åndedræt
18-11-2014

Find ro og tilstedeværelse med dit åndedræt

Lyt til Lotte Paarups guide til hvordan du overalt kan bruge dit åndedræt til at skabe mere ro og ...

Læs mere
Check dit åndedrætsbarometer!
18-11-2014

Check dit åndedrætsbarometer!

Hvor stresset eller rolig er din krop lige nu? Her giver Lotte dig et genialt tip til, hvordan du kan holde s...

Læs mere
3 videoklip om dit åndedræt
25-01-2015

3 videoklip om dit åndedræt

Her kan du se 3 meget informative videoklip om dit åndedræt, som Lotte Paarup har lavet til sund-f...

Læs mere