Din indkøbskurv er tom.

Klip-klapper er IKKE fodens bedste ven!

Mandag d. 07 juli 2014 af Lotte Paarup
Klip-klapper er IKKE fodens bedste ven!

De fleste af os hopper rask væk i klip-klapperne, så snart det hver sommer bliver varmt nok for fødderne.

Klip-klappere findes i et utal af afskygninger i dag, men de har alle det til fælles, at de sidder meget løst på foden, og slet ikke fast omkring hælen.

Man skulle tro, at det var helt fantastisk for fødderne at blive luftet - og brugt helt anderledes end i de lukkede sko resten af året.

Desværre skaber klip-klapperne en del problemer for fødderne, som de fleste ikke er klar over.

Jo mere du går rundt i dine klip-klapper, desto større risiko er der for, at problemer i selve foden kigger frem, eller i resten af kroppen fx knæ, hofter, bækken, nakke eller skuldre (ja, også helt deroppe!). Og det kan være rigtig svært at komme af med igen.

Som en af vores ansatte på Den Intelligente Krop sagde for nylig: Lotte, kan det passe at jeg har fået ondt i min forfod af at gå i mine klip-klapper? Hun havde gået i dem stort set dagligt siden maj måned (nu er det start juli), og hun er på kontoret, hvor hun sidder meget ned!
 

Fodtøj der ikke sidder fast på hælen

Hver gang du bruger sko, som ikke sidder fast på dine fødder (klip-klapper, slippers, hjemmesko m.m.) er dine underben og fødder nødt til at reagere på en uhensigtsmæssig måde. Læs her...

  • For at fastholde fodtøjet på foden tvinges tæernes knogler til at krumme sammen, så nogle ender presses opad og andre nedad. 
  • Når knogleenderne trykkes ned mod jorden, skabes et ekstra højt tryk med risiko for brud i værste fald. 
  • Knogleender som presses opad mod skoen giver øget risiko for knyster, ligtorne m.m. 
  • Der er stor risiko for udvikling af såkaldte hammertæer og skæve tæer. 
  • Nogle led overbelastes og andre nærmest stives af.
  • Muskelarbejdet i fødderne er meget forandret, i første omgang i fod og underben, fx spændingen op gennem forsiden af underbenet. 
  • Hele bevægelsesmønstret under almindelig gang forandres, fx resulterer klip-klapperne i kortere skridtlængde, hvilket er rigtig skidt for fx hofteleddet og musklerne omkring (fx ballerne).



Prøv dette lille eksperiment:

Gå i langsomt tempo med dine klip-klapper på og læg mærke til, hvad dine tæer automatisk gør for at holde sandalerne på.

Prøv dette eksperiment



Konklusion:

  • Faste sandaler er bedst

    Gå på bare fødder så meget som muligt, det er langt bedre end klip-klapper!
  • Vælg dine sandaler med omhu, lad dem være fleksible, men sidde så fast på din fod som muligt, specielt vigtigt omkring hælen!OBS: sandalerne på billedet er kun et eksempel på en rimelig fornuftig lukket sandal, MEN den er absolut ikke perfekt, da den sagtens kunne sidde mere fast på foden. 
  • Gør nogle deciderede øvelser med dine fødder dagligt, hvis du alligevel benytter de traditionelle klip-klappere – eller i andre årstider benytter andet uhensigtsmæssigt fodtøj som fx høje hæle eller stift og ikke fodformet fodtøj. Øvelser for fødderne kan gøres hvor og når som helst!
     


Gør dette hver dag...

Følgende to gang specifikke stræk øvelser bør du gøre HVER DAG, og gerne FLERE GANGE OM DAGEN, hvis du er flittig bruger af fodtøj, som ikke sidder fast på skoen (eller andet uhensigtsmæssigt fodtøj).

Stå med den ene fod foran den anden, som tog du et skridt. Stræk foden på det bagerste ben, som vist på billedet, så tæerne og forsiden af foden får et stræk. Hvis du virkelig trænger, mærker du det også på forsiden af underbenet. Hold det så længe du kan, og ”lirk” gerne lidt i strækket, så du ikke står låst fuldstændig fast i stillingen med foden. 

Lav øvelser for fødderne

Stå med den ene fod foran den anden, som tog du et skridt. Placer en forhøjning under den bagerste fods forfod, som fx en sammenrullet tynd måtte. Stræk foden og lægmuskulaturen på det bagerste ben, som vist på billedet, så du forsøger at lade hælen synke i underlaget. Hold det så længe du kan, og ”lirk” gerne lidt i strækket, så du ikke står låst fuldstændig fast i stillingen med foden – løft fx lidt op og ned med hælen.

Lav øvelser for fødderne
 

Fivetoe sandalerFindes der en bedre klip-klap?

Jeg får ofte spørgsmålet; findes der en bedre klip-klap? Mit personlige valg, når jeg bruger en klip-klap er denne type af yoga-sandaler, som de oprindeligt kaldes. Specielt denne type fra mærket ToeSox, som oven i købet er super flotte.

Det er min klare favorit, da de sidder super på foden, og du skal arbejde noget minde for at holde sandalen på foden, end i en almindelig klip-klapper. Det er vigtigt at bemærke, at denne type sandal fra ToeSox har elastik imellem tæerne, som netop gør en stor forskel.

Læs mere i disse artikler

Fødderne er dine ekstra øjne!
07-07-2014

Fødderne er dine ekstra øjne!

Fødderne er dine ekstra øjne! Vores fødder, hænder og mund er de områder p&a...

Læs mere
Din fod er en fjeder-spiral
29-02-2016

Din fod er en fjeder-spiral

  Vi har skrevet og vist meget om foden på denintelligentekrop.dk - denne gang vil vi gerne s&aeli...

Læs mere