Igen og igen og igen bliver vi stillet spørgsmålet: Hvad er et godt åndedræt?
Det kan der svares meget langt på, som der fx gøres i
Det korte svar
Et godt åndedræt kan føles i hele bugvæggen, ud til siderne, ned i bækkenet og helt om i ryggen. Du skal føle mest i området omkring navlen, lige nedenfor området, du kender som mellemgulvet.
Åndedrætsmusklen
Vejrtrækningen foretages netop med mellemgulvet, rettere åndedrætsmusklen, på latin Diaphragma.
Åndedrætsmusklen er placeret lige under lungerne, ”klistret” sammen med disse – og ovenover organerne. Musklen er oval og kuppelformet, som en skål, der vender på hovedet.
Den er placeret hele vejen rundt fra forsiden, mod sider til bagside, sågar sidder den fast på rygsøjlen og har bindevævsforbindelser helt ned i bækkenbunden, ja helt ned i fødderne – og op i hals og nakke samt kranie.
20.000 gange
Åndedrætsmusklen arbejder som et stempel for hver eneste vejrtrækning (ca. 20.000 i døgnet). Da den sidder fast på lungerne, trækker den lungerne med nedad, hvorved disse udvides og luften siver ind – dette er en indånding.
På udåndingen sker det modsatte, åndedrætsmusklen bevæger sig opad igen, og luften siver ud, da lungerne trækker sig sammen.
Rytmen
Når denne rytme foregår godt, altså en cirkulær stempelbevægelse ned og op med åndedrætsmusklen, skal du kunne mærke at kroppen giver efter for denne bevægelse og det forandrede indvendige tryk på både ind og udånding.
På indåndingen skal du altså kunne mærke, at specielt bugvæggen giver efter. Men også bækkenet, siderne og ryggen skal give efter – dog mindre end selve bugvæggen.
På udåndingen slipper det ligesom automatisk og elastisk tilbage igen.
Denne rytme er essentielt for et godt åndedræt, og for en lang række kropsfunktioner.
Som eksempel kan nævnes balancering af nervesystemet, stimulering af organer og tarme samt stimulering af mave, ryg og bækkenbundsmuskler.
Læs MEGET mere om åndedrættet på åndedrættet.nu
Træk vejret bare lidt bedre, og få det meget bedre!
– Lotte Paarup
