Fødderne er dine ekstra øjne!
Vores fødder, hænder og mund er de områder på kroppen, hvor vi har størst evne til at sanse, altså at mærke.
Det er med munden, at baby først oplever verden.
Derefter er hænderne en vigtig vej til at navigere, og når vi rejser os op for at gå, så er fødderne det vigtigste sanseorgan.
Alene i fødderne har vi over 200.000 nerve ender! Det siger måske ikke så meget, men jeg kan love dig, at det ER meget!
Nerverne sender beskeder til hjernen, om det underlag vi træder på - og det er her, at selve sansningen foregår. Hermed er muligheden skab for, at hjernen og nervesystemet kan reagere og sende beskeder den anden vej. Foden er hermed det vigtigste redskab for en god balance og for at justere dine bevægelser hensigtsmæssigt. Hermed kaldes fødderne for vores ekstra øjne.
Det vigtigste redskab for træning og bibeholdelse af din balance, er dine fødder! Og det er meget vigtigt for seniorer, hvor balancen spiller en meget stor rolle for bibeholdelse af funktion.
Fødderne er desuden et landkort over vores krop. De mange zonepunkter referer til alle dele af kroppen, hvilket er grundigt beskrevet indenfor zoneterapien. Fødderne er også kontakten til jorden, som er meget vigtig ift. absorbering af energi, men også ift. fysisk og mental grounding.
Du skal bruge dine fødder for at træne de ekstra øjne
Hvis dine fødder er understimuleret, altså stive slappe og dovne for at sige det rent ud, svarer det til at du behøver briller til dine fødder… som du ville have brug for, var det til dine øjne.
Tænk over dette: En svømmers eller en rytters balance er sjældent god, når de står på deres fødder… men langt bedre på hesten og i vandet.
Prøv dette:
Når du om morgenen står ud af sengen, så test din balance ved at stå på et ben (udfordr måske dig selv lidt). Gør det igen senere på dagen, når du har været lidt i gang, og mærk om der er forskel. Du kan også med det samme prøve at massere dine fødder lidt, og bevæge dem igennem, hvorefter du straks vil mærke en forskel på balancen.
Brug dine fødder! Og bevæg dig meget gerne rundt i bare fødder, så meget du kan. Stimuler dine fødder på alle mulige måder, og du træner dine ekstra øjne i fødderne! Du vil ikke bare få en bedre balance, men også bevæge dig bedre, gå bedre og sågar løbe bedre!
Masser dine fødder hver dag, som vist på dette videoklip - klik her
Nedenfor finder du forskellige andre af vores favoritter på, hvad du kan stimulere dine fødder med…