Hvilken mund har du?
Har du nogensinde overvejet, at din mund (tandsæt og hele kraniet) ændrer form ift hvordan du trækker vejret?
En mundånder
En person som hyppigt anvender munden til at ånde igennem dag og nat.
Personens tandsæt, bid og ja hele kraniet ændrer sig.
På billedet vises overmunden hvor du kan se en mundånding (til højre) gennem årene får en smal mund med meget dårlig plads til tænderne og dermed skæve tænder. Tungen har heller ikke rigtig plads.
Du kan også se, hvordan næseånding (til venstre) giver den brede mund med god plads til tænderne og dermed lige tænder. Tungen har god plads, præcis som vi er designet til at fungere bedst.
Mere om emnet
Er du interesseret i at læse mere om dette emne, kan jeg anbefale dig Buteyko Metodens bøger om emnet.
Du kan bl.a. læse en bog om skæve tænder.
Tungens placering!
Tungen er den helt store synder, når du er mundånder. Den hviler ganske enkelt ikke i toppen af munden, som den bør. I stedet placerer den sig i bunden af munden, for at skabe plads til at munden er primær vej for passage af luft.
Det er altså mere tungens placering end selve vejrtrækningen der er synder.
Når du ånder gennem din næse, hviler tungen i toppen af din mund.
Igennem din opvækst giver din tunges placering i toppen af munden din gane mulighed for at udvides og vokse fremad. Tungens placering i munden er den kritiske brik i puslespillet, for at dette kan udvikle sig optimalt.
Når du mundånder, ligger din tunge i bunden af munden. Herved modtager ganen ikke nogen intern støtte fra tungen, og der er ikke det tryk som skal til, for at hjælpe den til optimal udvikling og placering. Derfor har tænderne mindre plads, når de vokser og de ser skæve ud. Ganen bliver smal og kuppelformet, og ansigt samt kranie vokser ikke optimalt.
Eksperten siger
Sarah Hornsby, myofunctional therapist, ekspert i tænder, ansigt og kranie fortæller:
Hvis du ånder gennem munden, er du meget tilbøjelig til at have skæve tænder. Derudover, hvis du bruger bøjle eller andet til at få rettet dine tænder, men du fortsætter med at trække vejret med miunden…. vil dine tænder over måneder eller år i sidste ende blive skæve igen.
Vi kalder dette et “tandretning tilbagefald” – og det er meget almindeligt.
Du kan besøge Sarahs hjemmeside, hvor du bla.a. kan læse en masse (på Engelsk) om mundånding og tænder.