Din indkøbskurv er tom.

Bindevævsmassage - få renset ud og start på en frisk!

Mandag d. 27 januar 2014 af Lisbeth Bundgaard

Se her hvordan du masserer dine muskler og bindevæv med en foam roller. 

Vi lover dig, at det virker! Du får renset ud, føler dig stærkere, hurtigere og mere smidig. Din krop får en chance for at starte på en frisk!

Du vil sikkert opleve at være meget øm de første gange... Bare rolig, det bliver bedre, og du kommer til at holde af det :)

Det eneste du skal gøre, er at lave øvelserne hver dag over en periode, hvorefter du kan vedligeholde nogle gange om ugen, afhængig af det liv du lever. 

Bliv i de forskellige stillinger i 2-3 lange dybe vejrtrækninger, eller så længe du har lyst. 

God fornøjelse!

Øvelser

Stå på alle 4 med rullen under knæene/skinnebenene. Rul på rullen ved at trække knæene ind under dig skiftevis i retning af armene. Så du masserer musklerne på hver side af skinebenet.

Stå i planken på underarmene med rullen placeret over knæet/lårene. OBS hold maven, brystet og hovedet løftet imen s du skubber dig frem og tilbage så lårene masseres. Evt skift vægt fra side til side og kom helt ned til knæskallen og helt op i lysken.

Placer dig på tværs af rullen med hænderne bagved og fødderne foran. Læg vægten over på den ene balle og masser op/ned og ind og ud. Så hele ballen bliver masseret. Skift side.

Kryds det ene ben over det andet og placer rullen ved baglåret/under ballen. Skub frem og tilbage så baglåret masseres. Hold brystet løftet. Det kan være svært at lægge nok vægt i, så det er ikke sikkert du mærker så meget.

Vend dig om på siden, så begge hænder er på samme side og det øverste ben er bøjet med foden foran. Placer rullen ved hoften. Skub dig frem og tilbage, så hele ydersiden af låret masseres. Husk at komme helt ned til knæet Det kan være meget ømt! Gør det evt. lidt ad gangen pr. side.

Placer rullen ovenfor bækkenet og løft bagdelen. Masser lændens muskler ved at lægge vægten fra side til side. Bevæg dig langsomt op igennem ryggen. Støt med hænderne bagved på måtten eller ved baghovedet.

Læg dig om på siden, så rullen er på ydersiden af skulderbladet/i armhulen. Masser langs ydersiden. Kan være meget ømt!

Sid i hug med rullen placeret mellem læg og lår. Læg så meget vægt du kan holde til ned i rullen og tag nogle dybe vejrtrækninger. Kan være meget ømt!!Flyt gradvis rullen længere op imod knæhasen. Prøv bagefter at sidde på hug uden rullen - mærk forskellen:-)

Læs mere i disse artikler

Rul dig stærk og smidig på en skum fidus (foam roller)
10-02-2011

Rul dig stærk og smidig på en skum fidus (foam roller)

Den ser måske ikke ud af meget, men en skumrulle (foam roller) er et genialt træningsredskab, der ...

Læs mere
Selvmassage med Foam Roller
18-05-2009

Selvmassage med Foam Roller

En Foam Roller er også et genialt redskab til dybdemassage afbåde muskler, bindevæv og ikke ...

Læs mere
Foam roller massage og smidighed til brystryggen
27-08-2012

Foam roller massage og smidighed til brystryggen

Se Lotte Paarup instruere dig i, hvordan du masserer og smidiggør brystryggen. Du skal bruge den genial...

Læs mere
Massage af ben
29-02-2012

Massage af ben

Se Lotte Paarup instruere dig i, hvordan du masserer dine ben, så de bliver lette og friske - med den fa...

Læs mere
Massage og stræk af skuldre og arme med foamroller
27-08-2012

Massage og stræk af skuldre og arme med foamroller

Se Lotte Paarup instruere dig i øvelser med den smarte foam roller. Øvelser der giver dig massag...

Læs mere